Anmeldelse: Jeg vil ikke tage det flot // Anne Bredahl

Jegvilikketagedetflot

En helt ærlig guidebog til den sygdomsramtes perspektiv. Fordi det ellers er skidesvært at regne ud.

Jeg har efterhånden skrevet på den her blog i nogle år, og det har ikke altsammen været lige muntert. Det var sådan set det, der var pointen, så mit hoved ikke eksploderede af mugne ord og dårlig samvittighed. Over ikke at være glad hele tiden, over ikke altid at nyde min søns eksistens fra morgen til aften, samt over ikke at fejre, at den der transplantation, der venter derude et sted, ikke skulle være lige nu. Det har jeg brugt denne platform til, og folk har taget godt imod det. Anne Bredahl har gjort det samme, og mange af os kender hende derfor bedre som Anne O’manne, fra bloggen af samme navn, hvor hun er kommet helt ind under huden på een, med sin hjerteskærende, tåkrummende og absurd tragikomiske vej gennem sklerose, diagnose og hverdag. Banden, svovlen, berettiget klynk. Jeg har været- og er ret stor fan.

Læs hele indlægget

Anmeldelse: Puls // Julian Barnes

Køb hos forlaget

Man læser for få noveller. Jeg gør i hvert fald. Frekvensen af gode noveller versus ditto romaner har været lidt lav, og så har min erfaring været, at det simpelthen sker for sjældent, at alle historierne i en samling har nok at sige, nok til nethinden og/eller litterær sikkerhed nok til formatet. Den kurve fik Ida Jessen  eksempelvis rettet godt og grundigt op på sidste år med ‘Postkort til Annie’, og den lader til at være støt stigende i år med hjælp fra bl.a. Julian Barnes. I hans seneste novellesamling ‘Puls’, skal man ikke bekymre sig om manglende tyngde eller genreforståelse, for han kan på få linjer ramme karakterer og stemninger helt skarpt ind, så man får en klar fornemmelse af netop puls og dynamik i vidt forskellige, menneskelige relationer.

Læs hele indlægget

Anmeldelse: Den Flammende Verden // Siri Hustvedt

Køb bogen hos Saxo.com

Harry (Harriet) Burden lever ikke mere, men er, gennem dagbøger og interviews med familie, kritikere, kolleger, samt et omfattende noteapparat, forsøgt stykket sammen og forstået. Hun har været mere end almindeligt indigneret over den kønsbaserede mangel på opmærksomhed, hendes værker har fået, mens hendes kunsthandlermand nød rampelyset. Efter hans død er hun på sin vis startet forfra med opbygningen af sin identitet, og har derpå sat gang i et omfattende kunstnerisk projekt, for at transportere hendes vrede ud på den anden side af lærredet, hvor beskueren ville blive tvunget til at betvivle egen perception. Via tre vidt forskellige mandlige kunstnere, der har indvilget i planen, har hun udstillet sine installationer til anmeldernes store begejstring. Da sandheden kommer frem, og ikke alle historierne forløber som ventet,  bliver reaktionen, som man måske kunne forvente, at vreden rettes tilbage mod hende selv, i form af tvivl og forargelse over både projektets natur og Burdens metoder, mens kunstens væsen atter formindskes.

Læs hele indlægget

Anmeldelse: Den Sidste Dag på Jorden // Morten Leth Jacobsen

Køb bogen hos Saxo.comIsh bor på et containerskib i New Jersey Harbor. Der har han boet rigtig længe. Rederiet er gået konkurs, og han er derfor ansat til at varetage den noget monotone tjans at holde vagt, banke rust og klatmale hist og her, indtil det en dag bliver solgt. Ish (ja, det hedder han, og romanen udspiller sig mestendels på havet..) vil meget nødigt fra borde, og da man som bekendt skal være varsom med sine ønsker, træffer større kræfter afgørelsen, via massiv flodbølge, og bringer dermed Ish og fartøj ud på verdenshavene uden hverken motorkraft eller anelse om, hvad- og hvor meget der er sket. Mange måneder, flydende lig, strejf af galskab, resignation og tvivlsom komfort senere, kan han pludselig gå i land et helt nyt og foruroligende fredeligt sted, hvor hverken flodbølge eller nogen egentlig ulykke ser ud til at være forekommet nogensinde. Måske sker det dog på et tidspunkt, men hvordan genoprettes man så, i takt med at skulle forberede sig på gentagelse af uforskyldt kaos, og følger der livsglæde- eller lede med viden og frygt af den art?

Læs hele indlægget

Søjledrømme

Jeg har været lidt væk. Mest oppe i hovedet. Der dukkede så mange ting op i kølvandet på filmen, der gjorde mig så uendeligt træt. Træt af misforståelser, lukkethed og vrede. Så jeg tog på ferie og blæste dem alle et stykke. Ferie viste sig også at være lidt et projekt, for nu er der en urmand med, og hvem bestemmer så? Det gør jeg jo, men vel ikke hele tiden, og hvad hulen gør man så med det, og kan den slags nye situationer være rare hele tiden? Det bliver jeg nok nødt til at finde ud af een af dagene, og så siger jeg lige til. Min hjerne er træt på helt nye måder. Nærmest lykkelig det meste af tiden, men ude på virkelig dybt vand.

Læs hele indlægget

Sommerferielæsning 2013

1 2 3 8

%d bloggers like this: