• Blog,  Hverdag

    Status #1

    Jeg ved det godt. Der er gået godt et år, siden vi flyt­te­de hele bal­la­den fra Køben­havn til Møn. Jeg har svært ved at for­stå det, at tiden er for­s­vun­det på den måde, og lige så svært ved at skul­le oprem­se alt det, der er nået at ske i mel­lem­ti­den. Det må kom­me lidt ad gan­gen. Der har været stress, alvor, hyg­ge og for­vir­ring inde over meget af tiden, men nu tror jeg, vi kan træk­ke vej­ret lidt. Vi prø­ver i hvert fald. I det sto­re hele går det nogen­lun­de sådan her: Læs hele ind­læg­get

  • Blog,  Have,  Selvforsyning

    Laudrup flytter ind.

    Det der med at bo på lan­det, eller i hvert fald ikke i byen læn­ge­re, giver mulig­hed for en mas­se uden­dørs liv, mulig­hed for at plan­te og pluk­ke, fejle og lyk­kes med diver­se køben­hav­ner­gril­ler, og det gør vi ger­ne. Et af de mere sik­re træk er (efter sigen­de) høns. Min søster, som flyt­te­de til øen for nog­le år siden, har altid haft dem, og de har vist sig at være en instant hyg­ge­spre­der, affaldskværn og ægge­bu­tik, som man vir­ke­lig kom­mer til at hol­de af. Der­for skul­le vi selv­føl­ge­lig også have høns. Læs hele ind­læg­get

  • Blog

    Fried chicken, please!

    Nyt hus og have giver hel­dig­vis også mulig­hed for enorm grill, på bed­ste liguster­vis, hvil­ket vi læn­ge har drømt om. Den kom­mer til at bli­ve brugt året rundt (seri­øst, vi har alle­re­de plan­lagt jule­me­nu­en ud fra rotis­se­ri­ets mulig­he­der), og jeg har glæ­det mig til at lave en ordent­lig omgang feden­de og sprød kyl­ling, man kan nyde, uden at få hele hyt­ten til at stin­ke af olie. Det fun­ge­rer lige så godt i ovn, og olie­ti­den er hel­dig­vis mini­mal. Det feder helt ånds­svagt og man bli’r glad i låget af det. Vel­be­kom­me. Læs hele ind­læg­get

  • Blog,  Mad,  Syltede sager

    Solbærsyltetøj

    Det er for varmt til at fore­ta­ge sig noget som helst! Huset er en ruge­kas­se, og den stak­kels, afsved­ne have har direk­te sol det meste af dagen. Men i haven er der også sol­bær. De bor inde­nun­der hin­d­bær­re­ne, og jeg ane­de fak­tisk ikke, at de var der, men da man­den for­tal­te det, og vi stak hove­d­et der­ind i for­gårs, bug­ne­de det af bær, der faldt af kla­ser­ne, så snart man rør­te ved dem, og så skul­le det jo gå hur­tigt. Sol­bær­syl­te­tøj er en klas­si­ker. Den sma­ger helt tos­set godt på pan­de­ka­ger, ost og æbleski­ver, og så tager det en halv time at lave, hvil­ket nok også er det læng­ste, man…

  • Blog,  Det der voksen

    Ankommet

    Vi er ankom­met på lan­det! Det er jo fak­tisk to uger siden, men det har været en rela­tivt hek­tisk og let­te­re sur­re­a­li­stisk ople­vel­se, så jeg opda­ge­de ikke, at uger­ne bare gik. Sel­ve flyt­te­da­gen var en slags opvis­ning af Murp­hy’s Lovs man­ge inter­es­san­te ansig­ter, så man ikke kun­ne gå hen og bli­ve alt for selv­fed. Flyt­te­mæn­de­ne kom halvan­den time for sent, ele­va­to­ren gik i styk­ker, da før­ste læs blev sat i den (resul­tat: 80 kas­ser og møb­ler fra 3. sal, ned af trap­pen..), flyt­te­bi­len var for lil­le osv osv. Alle vores ting ankom dog ved 21-tiden, hvor pizza og enor­me mæng­der kaf­fe drev os til at slæ­be stør­ste­delen inden­for. Nu er…

  • Blog,  Det der voksen

    Kasser

    Det er i mor­gen. Vi flyt­ter sim­pelt­hen i mor­gen. Det siger min tele­fon. Min hjer­ne døjer med helt at erken­de det fak­tum, da vi jo ikke bare flyt­ter til en stør­re lej­lig­hed i den anden ende af byen, men til sep­tik­tank, hæk­ke­klip­ning og muse­fæl­der. På en ø! Sådan een med vand omkring, han­dels­stands­for­e­nin­ger og til­flyt­nings­kon­su­len­ter, der opfor­drer til mere for­e­nings­liv og ja-hat. Man skal lige huske at træk­ke vej­ret. Min gene­rel­le begej­string over pro­jek­tet har bevæ­get sig ind i en mere vægels­in­det til­stand, hvor det hele vir­ker som en lidt fjol­let plan, nogen andre må være kom­met på. Kære­ste er alle­re­de begyndt sit job på Hof­f­manns i Ste­ge, så jeg…

  • Blog,  Det der voksen

    Farvel til byen

    Der er efter­hån­den gået nog­le år med at tæn­ke på et liv på lan­det. Der er også gået nog­le år med at tæn­ke, at det var for stort et skridt. År, der bare gik og gik med ube­slut­som­hed, mang­len­de mulig­he­der og over­vej­el­ser, der blev sta­digt svæ­re­re at sor­te­re i pri­o­ri­te­ret ræk­ke­føl­ge. For hvad med bar­net, bedste­for­æl­dre­ne, job­mu­lig­he­der­ne og de gode restau­ran­ter, ej at forg­lem­me metro­en, når man har druk­ket eller bare lige vil se til byen? Sær­ligt det før­ste, alt­så bar­net, har fyldt meget, for der er jo en reel risi­ko for, at han kom­mer til at beta­le for de voks­nes drøm­me. Beva­res, det er et grund­vil­kår, som alle børn,…

  • Have

    Køkkenhave

    Det her er for­si­den af haven, hvor de fine bede bare ven­ter på at få end­nu fle­re grønt­sa­ger og urter. Der er kar­to­f­ler på vej og vist en mas­se andre ting, Mads (resi­de­ren­de have-entu­si­ast og kære­ste) har spi­ret henover for­å­ret. Lige umid­del­bart er jeg bare lyk­ke­lig for, at det står lige uden for vin­du­et, at jeg selv kan bestem­me, hvad der skal være i, og det fak­tum, at jeg kan drik­ke min kaf­fe, mens jeg bare glor på det, for en gang skyld uden den van­te mis­un­del­se i maven. I ste­det vil jeg tæn­ke: Der kom­mer til at stå noget rig­tig fint, der er mit, og som jeg helt selv…