Anmeldelse: Jeg vil ikke tage det flot // Anne Bredahl

Jegvilikketagedetflot

En helt ærlig gui­de­bog til den syg­doms­ram­tes per­spek­tiv. Fordi det ellers er ski­desvært at regne ud.

Jeg har efter­hån­den skre­vet på den her blog i nogle år, og det har ikke alt­sam­men været lige mun­tert. Det var sådan set det, der var poin­ten, så mit hoved ikke eks­plo­de­rede af mugne ord og dår­lig samvit­tig­hed. Over ikke at være glad hele tiden, over ikke altid at nyde min søns eksi­stens fra mor­gen til aften, samt over ikke at fejre, at den der trans­plan­ta­tion, der ven­ter der­ude et sted, ikke skulle være lige nu. Det har jeg brugt denne plat­form til, og folk har taget godt imod det. Anne Bre­dahl har gjort det samme, og mange af os ken­der hende der­for bedre som Anne O’manne, fra blog­gen af samme navn, hvor hun er kom­met helt ind under huden på een, med sin hjer­teskæ­rende, tåkrum­mende og absurd tragi­ko­mi­ske vej gen­nem sklerose, diag­nose og hver­dag. Ban­den, svov­len, beret­ti­get klynk. Jeg har været– og er ret stor fan.

Læs hele indlægget

Anmeldelse: Puls // Julian Barnes

Køb hos forlaget

Man læser for få novel­ler. Jeg gør i hvert fald. Fre­kven­sen af gode novel­ler ver­sus ditto roma­ner har været lidt lav, og så har min erfa­ring været, at det sim­pelt­hen sker for sjæl­dent, at alle histo­ri­erne i en sam­ling har nok at sige, nok til net­hin­den og/eller lit­terær sik­ker­hed nok til for­ma­tet. Den kurve fik Ida Jes­sen  eksem­pel­vis ret­tet godt og grun­digt op på sid­ste år med ‘Post­kort til Annie’, og den lader til at være støt sti­gende i år med hjælp fra bl.a. Julian Bar­nes. I hans sene­ste novel­le­sam­ling ‘Puls’, skal man ikke bekymre sig om mang­lende tyngde eller gen­re­for­stå­else, for han kan på få linjer ramme karak­te­rer og stem­nin­ger helt skarpt ind, så man får en klar for­nem­melse af netop puls og dyna­mik i vidt for­skel­lige, men­ne­ske­lige relationer.

Læs hele indlægget

Anmeldelse: Den Flammende Verden // Siri Hustvedt

Køb bogen hos Saxo.com

Harry (Har­riet) Bur­den lever ikke mere, men er, gen­nem dag­bø­ger og inter­views med fami­lie, kri­ti­kere, kol­le­ger, samt et omfat­tende note­ap­pa­rat, for­søgt styk­ket sam­men og for­stået. Hun har været mere end almin­de­ligt indig­ne­ret over den køns­ba­se­rede man­gel på opmærk­som­hed, hen­des vær­ker har fået, mens hen­des kunst­hand­ler­mand nød ram­pe­ly­set. Efter hans død er hun på sin vis star­tet for­fra med opbyg­nin­gen af sin iden­ti­tet, og har derpå sat gang i et omfat­tende kunst­ne­risk pro­jekt, for at trans­por­tere hen­des vrede ud på den anden side af lær­re­det, hvor besku­e­ren ville blive tvun­get til at betvivle egen per­cep­tion. Via tre vidt for­skel­lige mand­lige kunst­nere, der har ind­vil­get i pla­nen, har hun udstil­let sine instal­la­tio­ner til anmel­der­nes store begej­string. Da sand­he­den kom­mer frem, og ikke alle histo­ri­erne for­lø­ber som ven­tet,  bli­ver reak­tio­nen, som man måske kunne for­vente, at vre­den ret­tes til­bage mod hende selv, i form af tvivl og for­ar­gelse over både pro­jek­tets natur og Bur­dens meto­der, mens kun­stens væsen atter formindskes.

Læs hele indlægget

Anmeldelse: Den Sidste Dag på Jorden // Morten Leth Jacobsen

Køb bogen hos Saxo.comIsh bor på et con­tai­ner­skib i New Jer­sey Har­bor. Der har han boet rig­tig længe. Rede­riet er gået kon­kurs, og han er der­for ansat til at vare­tage den noget mono­tone tjans at holde vagt, banke rust og klat­male hist og her, ind­til det en dag bli­ver solgt. Ish (ja, det hed­der han, og roma­nen udspil­ler sig mesten­dels på havet..) vil meget nødigt fra borde, og da man som bekendt skal være var­som med sine ønsker, træf­fer større kræf­ter afgø­rel­sen, via mas­siv flod­bølge, og brin­ger der­med Ish og far­tøj ud på ver­dens­ha­vene uden hver­ken motor­kraft eller anelse om, hvad– og hvor meget der er sket. Mange måne­der, fly­dende lig, strejf af gal­skab, resig­na­tion og tvivl­som kom­fort senere, kan han plud­se­lig gå i land et helt nyt og foru­ro­li­gende fre­de­ligt sted, hvor hver­ken flod­bølge eller nogen egent­lig ulykke ser ud til at være fore­kom­met nogen­sinde. Måske sker det dog på et tids­punkt, men hvor­dan genop­ret­tes man så, i takt med at skulle for­be­rede sig på gen­ta­gelse af ufor­skyldt kaos, og føl­ger der livs­glæde– eller lede med viden og frygt af den art?

Læs hele indlægget

Søjledrømme

Jeg har været lidt væk. Mest oppe i hove­det. Der duk­kede så mange ting op i kølvan­det på fil­men, der gjorde mig så uen­de­ligt træt. Træt af mis­for­stå­el­ser, luk­ket­hed og vrede. Så jeg tog på ferie og blæ­ste dem alle et stykke. Ferie viste sig også at være lidt et pro­jekt, for nu er der en urmand med, og hvem bestem­mer så? Det gør jeg jo, men vel ikke hele tiden, og hvad hulen gør man så med det, og kan den slags nye situ­a­tio­ner være rare hele tiden? Det bli­ver jeg nok nødt til at finde ud af een af dagene, og så siger jeg lige til. Min hjerne er træt på helt nye måder. Nær­mest lyk­ke­lig det meste af tiden, men ude på vir­ke­lig dybt vand.

Læs hele indlægget

Sommerferielæsning 2013

Anmel­der: Her er fem gode som­mer­bø­gerDet hører sig som­me­ren til at koble af med en god bog. Men det kan til tider være svært at vælge den helt rig­tige bog ud af mæng­den. Der­for har tv2.dk spurgt GO’morgen Dan­marks faste bogan­mel­der Sofie Davidsen-Bille om, hvilke bøger hun anbe­fa­ler lige nu. 1.

Embedly Powered

via Tv2

1 2 3 8

%d bloggers like this: