Mors hammer.

Jeg har neglemærker i håndfladerne. De har været der en times tid,og ankom i selskab med hjertebanken og damp ud af ørerne. Blev simpelthen så edderspændt rasende, at jeg endnu er ret overrasket over, at ingen kom til skade. At ingen børn kom til skade, vel at mærke.

Kort version: min søn bliver mobbet af ungerne i gården. Lang version: min søn er en sær starut, der taler sært, siger de mest random ting på jorden, går lidt sært efter flere klumpfodsoperationer og har generelle besværligheder med at aflæse gængse sociale koder i visse børnegrupper. Det har i lang tid været årsag til mange kontroverser blandt især den ret sammentømrede og lidt hårde drengegruppe. Tilbage til den korte version, for det er uvægerligt der vi ender. Han er et nemt offer, og er selvsagt også tit skideirriterende, men insisterer alligevel på, med velvalgte pauser, at prøve igen og igen. Han laver en slagplan, husker sig selv på de vigtigste regler blandt drenge og børn i det hele taget, finder noget sjovt, som alle kan lege med, og begiver sig gang på gang derud med håbet om almindelige, gode legeoplevelser. Han er lavet af et stof, jeg ofte slet ikke forstår. Han kommer som regel grædende tilbage indenfor ganske kort tid. Mor kæmper lidt.

Jeg går en gang imellem med ud. Kommer med forslag til lege, giver ham is at dele ud, og prøver at hjælpe med kommunikationen. Så snart jeg vender ryggen til, går det i kage.

Det gør mere ondt end det gør mig egentlig vred, fordi jeg ganske enkelt ikke kan bære at hans positive lille væsen skal kæmpe så meget. Han må være lige hvad han vil, men jeg overlever ikke hvis han er ensom. Nogle gange bliver jeg mest vred, og skal så gøre mig forfærdeligt umage for at finde min mest pædagogiske side frem, alt imens jeg gør det klart for de involverede, at den slags selvfølgelig ikke er i orden, og der må kunne findes en bedre måde at være sammen på. Det er ikke altid lige nemt. Pædagogik og diplomati er dælme en svær sport, når ens egne står for skud.

De sidste to dage har han insisteret på at gå ud. Det er gået nogenlunde, men har været kortvarigt. Små skridt. Mor er støttende, opmuntrende og stolt. Det skal man jo, og det ville da være helt fantastisk med et godt og muntert børneliv på de lyse sommeraftener. Sådan et skal man da ha! Men nej. Efter et lille kvarter kommer han stortudende og dækket i sand tilbage. De har spillet smørklat, hvor een af drengene har proklameret at han skal være smørklat hele tiden, fordi han “ikke kan så meget andet”. Efter et par omgange siger Junior så fra, hvorefter de kaster sand på ham, slår ham og råber “du går så mærkeligt, så vi kan jo ikke bruge dig til noget”. Nu dirrer mine hænder igen. Han er ikke hysterisk eller vred, men tydeligt rystet og helt knust. Mor skal lige trække vejret. Jeg går med ham ud, leder efter de implicerede, mens mine hænder knyttes hårdere og hårdere. Skal faktisk gøre mig umage for ikke at tude. De to rødder får øje på mig, og jeg har ganske givet ikke set glad ud, for de forsvinder som dug for solen. Tilbage og trøste Junior, der sidder helt lille og opgivende på jorden. Vi går ind, han bliver krammet helt absurd meget og går i seng. Mor kæmper stadig med vejrtrækningen, men har camoufleret det nogenlunde.

Jeg vil altid prøve at finde en pædagogisk løsning, hjælpe hvor jeg kan og skælde ud når det er absolut nødvendigt, men idag nåede jeg et mætningspunkt af Zappa-lignende proportioner. Derfor: Hvis I rører min knægt, driller ham for at have fødderne skruet sært på, eller rotter jer sammen mod ham igen, så dør I. Punktum!!! Det rager mig en papand hvor svært I har det derhjemme, om I er vokset op i anden kultur, ser for meget fjernsyn eller bare keder jer helt vildt. Een gang til, og så skal det være mig en frydefuld fornøjelse at knække jeres små ben, komme jer i en sløv og rusten kødhakker og fodre jer til jeres forældre. Jeg vil gøre det hele med et smil og med neglene ude af håndfladerne. Bare så I ved det, små FUCKERS!!!!



15 thoughts on “Mors hammer.”

  • Av mand. Mental krammer og valium til dig og highfive til junior for at blive ved med at prøve. Uden at gi’ ham den på engelsk, så husk imidlertid på hans vegne dette udmærkede William Gibson-citat:

    “Before you diagnose yourself with depression or low self esteem, first make sure you are not, in fact, simply surrounded by assholes”

    Jeg kan huske at jeg som lille en overgang blev drillet af nogle drenge der blot var en smule hårdere i filten end mig, men som jeg så gerne ville matche (på alle måder). Min mor var rødglødende når de mobbede men min far mindede mig om at hvis de var røvhuller var der ingen grund til at hænge ud med dem, og så gav det med tiden sig selv. De blev vejet og fundet for lette. Jeg håber han med tiden kan gøre det samme, hvis de bliver ved med at mobbe. Og så skal flinke fyre nok komme forbi. Det er så bare med at holde fast i dem i stedet for åndsbollerne.

    Tak for sidst i øvrigt.
    Snart igen, ing?
    KJ J

  • Det er rigtig hvad Jeppe siger. Vores gård er fyldt med fucking idioter. Børn og voksne. Bare se den lukkede facebook gruppe som beboerrepræsentationen har lavet… Samtlige (!) indlæg er afstumpet og småracistiske. Det er rædselfuldt. Og helt ærlig? De drenge der…? Jeg ville sgu være mere bekymret hvis han begyndte at hænge ud med dem. Og jeg VED godt, at sådan tænker børn – og slet ikke Victor – ikke. Han forstår bare ikke hvorfor de ikke vil lege med ham.

    Victor er et herre let offer, og derfor vil han blive offeret. Det har ikke noget med hans sind eller fødder som sådan at gøre. Han kunne også være blevet offeret hvis han var helt normal, fordi… whatever… at han spillede trompet, eller var rødhåret, eller havde en grim cykel.

    Men helt ærlig? Gå the fuck amok. Næste gang du oplever det, så gå ud i gården og tag fat i en af ungerne – og hold dem fast (dog måske uden at brække deres arm), og råb til de begynder at fucking tude. Sig til dem at hvis du ser det engang til, så klipper du deres fucking fingre af med grensaks.

    Måske stopper de med at drille… det vil bare ikke hjælpe på selve “venskabstingen”. Victor bliver aldrig venner med dem der. Thank. Fucking. God.

    Og som Jeppe også siger: Han bliver aldrig ensom. En dag kommer der en sød dreng eller pige, som gerne vil lege. De store drenge i vores gård, som allerede i en alder af 8-10 år er på vej ned af en HEL forkert vej? De bliver ensomme. Røvhuller bliver ensomme.

    Jeg ved det.. jeg har set det.

  • I har begge så utrolig meget ret, og tak for det. Det er jo bare en virkelig svær situation, fordi han sidder der, med næsen trykket flad mod ruden, og drømmer om at være en del af det. Når de så viser sig at være komplet ASSHOLES, og han bliver ved med at tro han gør alt forkert, er det nærmest umuligt at finde en god middelvej.
    For ja, mange af dem er alt for hardcore og del af et, for Junior, uforståeligt hierarki, men han er endnu ikke moden nok til at forstå at han er better off uden. Han bliver bare ked af det. Hver gang!!!
    Der vil blive råbt og truet på den helt store klinge de næste par dage, men hvor er det dog deprimerende og skide pisse uretfærdigt.

    • Nej, han kommer ikke til at forstå det lige foreløbig. Of course. Men forhåbentlig går der ikke længe før han opdager at der er andre selskaber hvor de sætter pris på ham – og som ikke har noget med løb at gøre. Musik… skak… matematik… hvad det måtte være.

  • Røvhuller. Pikkedårligtopdragede lorteunger. Bare I boede i vores gård. Så kunne vi lave et korps og overvågningssystemer og samtaleanlæg. Det er jo ondt ondt ondt. Der har også været alt muligt i min søns klasse, og dage, hvor han ikke ville i skole, og det ætser mig op. Jeg synes, det er flot, du ikke har slået dem allerede.

  • Av, det var ikke let at læse. Virkelige mennesker med virkelige problemer.

    Jeg håber snart din dreng får en god legekammerat. Det lyder som om, han fortjener det.

    Keep up good spirit, som de sagde på Amar engang.

  • Åh nej, av mit hjerte, kære Sofie!
    De to kommenterende herrer herover har jo så evigt ret i, at han bare har så lidt brug for den slags idioter i sit liv… Og selvfølgelig forstår han det ikke endnu, men måske du kan bruge det til at stive dig selv af med, når du skal sige fra overfor det. Fordi FUCK de drenge og FUCK om du tækkes deres forældre, hvis de alligevel heller ikke er noget værd.
    Men øv hvor er det bare synd for jer begge to.
    Mange gode tanker jeres vej.
    KH Dorte

  • For helved! Hvor min hals snører sig sammen af stormende medfølelse med din dreng og dig!! Har selv en dreng der stikker ud (mere om det hist og pist i min egen blog) men han er so far forskånet for dårlig behandling fra de andre rollinger. Men det du beskriver er præcis mit mareridt. Kan du ikke holde ham inde? Det er jo ikke til at bære:o/ – Lorteunger *#¤%!!

    • Tak!! Godt art din dreng ikke skal kæmpe med det, for det har virkelig ikke været nemt. Netop det der med at holde ham inde, har jo været sidste nødløsning, men det er svært, når nu han vil det så meget. Jeg prøver at erstatte med andre legeaftaler og generel boost på den indendørs hygge, og så må vi se. Tak for bandeord, de falder på rette sted! 🙂

Jeg bliver klogere af kommentarer..


%d bloggers like this: