Jeg tager kun tøjet af for særligt udvalgte. Når der en sjælden gang går en stakkel i fælden, dem med geleen på Riget  og min praktiserende læge. Aldrig ellers. Aldrig, blev der sagt! Sidstnævnte tilskuer er nu kommet på måske-listen.

Min forrige læge, som jeg har haft siden jeg flyttede for et par år siden, havde en unaturligt afslappet tilgang til vigtigheden af patient-læge forholdet,  og man var derfor aldrig sikker på, om det ville være ham eller een af de to andre læger fra den fælles praksis, der ville tage imod een. Jeg var derfor ofte tvunget til at skulle genfortælle alenlange, og ofte pinlige eller pinefulde, sygdomshistorier til en ikke særligt tilstedeværende ny deltager, førend dagens undersøgelse kunne komme i gang. Det blev mildest talt noget trættende, og jeg var som regel godt vredladen inden jeg overhovedet ankom til konsultationen. Derfor skiftede vi læge. Jeg valgte een, der var tæt på, havde rigelig erfaring, men som ikke var alt for affældig, og var virkelig lettet da det var gjort.

Den nye model skulle have sin ilddåb idag, da Jr skulle til det årlige tjek for sars og dværgvækst, eller hvad de nu kigger efter, og jeg var lidt spændt på kemien. Da døren blev åbnet blev kemien sekundær, idet vi begge udbrød: “Dig kender jeg da godt!”. Derpå blev stemningen lidt sær.

Vi kender ikke hinanden godt overhovedet, men jeg ser et af hans familiemedlemmer jævnligt, og vi har hilst et par gange. Vi ved dermed også ting om hinanden, formidlet af det fælles bindeled, hvilket vi tydeligt begge kom i tanke om på nogenlunde samme tid. Han spurgte så hvordan jeg havde det, jeg gjordet det samme, hvorefter han gjorde mig opmærksom på, at det var fuldt forståeligt, hvis jeg ikke ville være hans patient. Han var og er sød og rar. Vi blev enige om at se tiden an.

Derefter har jeg så tænkt en del over det, og er stadig ikke helt klar over om/hvorfor det skulle være et problem. Et forslag kunne jo være, at jeg for fremtiden vil have svært ved at få fortalt om hans problemer med vand i kælderen, hvis han nyligt har haft hele skærmen oppe hvor solen virkelig sjældent skinner. Ligeledes kunne han tænke sit. Om forskelligt.

Men hvor selvoptaget og forstyrret er det lige, at bilde sig ind, at han i sin fritid vil være vanvittigt optaget af mine afkroge?! Vidunderlige afkroge, bevares, men jeg har ingen som helst grund eller mistanke om, at han på noget tidspunkt ville bryde sin tavshedspligt. Derudover er det vel ligegyldigt hvad han synes om dem eller mig, så vidt det nu er muligt. Det går jeg vist generelt lidt for meget op i, men nok om det.

Så hvad går det egentlig ud på? Måske er det bare ideen om, at anonymiteten giver plads til den kliniske afart af intimitet, der er nødvendig i forholdet til medicinsk personale. Men er det blot en forestilling og er det reelt en nødvendighed, når man ikke har noget med hinanden at gøre ellers, men blot kender en enkelt eller to af de samme mennesker? De pinlige samtaler med lægen, er jo noget vi alle har tilfælles, og der adskiller mine dårligdomme sig vist ikke synderligt fra den ubehagelige norm, men hvad nu hvis jeg f.eks. bliver deprimeret? Hvis jeg får stress, angst eller en anden af de efterhånden ret almindelige lidelser. Hvis jeg på een eller anden måde føler mig ude af balance, og kun han ved det. Måske er det nok at han ved det, og ligegyldigt om han siger det videre. Måske er det nok til at det vil føles utrygt. Den fortrolighedens højborg, som ens praktiserende læge repræsenterer, er måske altid i fare, fordi der er tale om almindelige mennesker på hver side af bordet. Man vil bare ikke vide overfor hvem den kan bryde sammen. Jeg har gevaldigt på fornemmelsen, at det er noget jeg bilder mig ind; at problematikken er konstrueret af paranoia. Worst case scenario er et sært sted at starte og immervæk en hypotese med virkelig mange ubekendte faktorer, men jeg venter nok lige lidt med at smække stængerne i stigbøjlen.

5 comments on “At vægre sig ved afkrogsinspektøren.”

  1. Ejj, jeg forstår virkelig godt dine tanker. Og forvirringen! Jeg har oplevet at det var en af mine gamle gymnasie-bekendte, der var uddannelseslæge hos min læge, og det ville simpelthen være for mærkeligt at blive undersøgt af hende i de nedre regioner. Omvendet er jeg rigtig glad for at have så trygt og afslappet et forhold til min læge, en midaldrende mand, at vi sagtens kan snakke om vand i kælderen imens han sidder med sin pandelygte og tjekker afkrogene (ja, der er jo som sagt mørkt, disse steder).
    Vigtigst af alt er det at være tryg. Hvis du er tryg ved ham på alle andre fronter, tror jeg det er en vanesag at kunne slappe af med, at han også tjekker understellet. Hvis du frygter at blive underholdningen over næste middagsselskab, så er det bare om at rykke videre 🙂 Spændt på hvordan det ender….

    • Da jeg fødte, var jeg gennem 3 vagthold, der alle havde studerende med. Virkelig mange har set mine mandler fra den forkerte ende i hele den affære, og den var jo ikke just nuttet, men jeg var skideligeglad. Hvis een af dem havde været min nabo e.l. havde jeg nok sagt pænt nej tak. Men du har ret i det med trygheden, og derfor vil jeg også gerne se det an, for jeg kan som udgangspunkt rigtig godt lide ham, og allerede der er man jo kommet langt.

  2. Jeg tror, det er mere heldigt end uheldigt. Han vil gøre sig ekstra umage, behandle dig omsorgsfuldt selv om han har pisse travlt, og du vil være tryg ved ham, hvis du kan se bort fra det akavede- som jo alligevel er der hver gang, man skal i stigbøjlerne. Jeg har prøvet mange kolde, fraværende og skyndsomme læger, men har nu en, jeg sagtens kunne hænge ud med privat, og jeg giver aldrig slip på hende!

    • Det tror jeg faktisk du har ret i. Efter jeg havde skrevet indlægget, kom jeg til at tænke på, om mine reservationer i virkeligheden handler om vores fælles ven; altså at at hun ved at han ved ting om mig. Måske er det det, der føles lidt akavet.

  3. Et højt pip fra den anden ende af aldersskalaen:
    med både inside (læste selv engang medicin m en vis succes) og akkumuleret erfaring ( har nok mødt rundt 300 læger ´behovsmæssigt´) MÅ jeg notere flg. på den danske lægestands plusside: diskretionen er på højde med vandtætte skotter – altså i k k e dem, Titanic var udstyret med…
    Når du kan li´ ham, behold ham !
    Du kan altid få en kvindelig udkantsinspektør (som du så kan være så uheldig, ikke at ville smide the knickers for, men det blir så en anden, god historie)

Jeg bliver klogere af kommentarer..