Fede tider. Tynde læger.

Posted by on Jun 1, 2012 in Andre dumme mennesker, Junior, Ting jeg ikke forstår | 3 comments

Jeg fik et inter­es­sant brev fra Jr.s skole igår. Den årlige hel­breds­un­der­sø­gelse, der fore­ta­ges af sko­les­und­heds­ple­jer­sken og en bør­ne­læge, var nået frem til det noget over­ra­skende resul­tat, at min søn er over­væg­tig. Var det fordi lægen havde under­søgt hans gene­relle sund­heds­til­stand? Nej. Det var fordi hans vægt lå 1–3 kilo over nor­mal­kur­ven i det skema, som lægen, med sin åben­lyse fag­lig­hed, kun kunne dømme ud fra. Den pro­fes­sio­nelle kon­klu­sion udlø­ste et større kom­pen­dium om smørs ikke-slankende virk­ning, vig­tig­he­den af grønt­sa­ger, at slik ikke er hver­dagskost og andre åben­ba­rin­ger. Jeg stir­rede noget van­tro på papirerne.

Lad os lige få een ting på det rene. Jr. er IKKE tyk. Jeg er lidt tyk. Hvis Jr. var tyk, ville det ikke være rart at høre, men så skulle der selvsagt sæt­tes ind, og man kunne i så fald måske håbe på andet og mere end “chips er ikke mad”-dokumentet. Men nej. Der blev hel­ler ikke spurgt til mad­pak­kens dag­lige ind­hold, spi­se­va­ner i hjem­met, obser­ve­ret del­ler og kin­der som vand­bal­lo­ner, hiven efter vej­ret,  grønt­sags­angst eller mang­lende del­ta­gelse i fysisk akti­vi­tet. Der blev KUN brugt et skema. Et skema, der jo sam­ti­dig viste at han om en cen­ti­me­ter eller to, hvil­ket han nok vok­ser i som­mer­fe­rien, er “nor­mal” igen. Alt dette af en læge. SERIØST?!

Som jeg stod der og stir­rede på papi­ret, blev jeg mere og mere rasende, for den him­mel­rå­bende man­gel på indi­vi­duel vur­de­ring, samt tanke på hvad den slags mel­din­ger kan udløse, er helt van­vit­tigt uansvar­lig. Hvis f.eks. Jr. havde været en pige, og havde set at der stod “over­væg­tig” på et papir med hen­des navn, hvad ville der så være kom­met ud af det? Lige­le­des kunne jeg være en mere påvir­ke­lig eller æng­ste­lig type, der der­for fluks havde sat Jr. på een eller anden kål-kur, for derpå kon­stant at have tvivl om egne evner som for­æl­der og vare­ta­ger af mit barns sund­hed. Jeg ville ikke få hjælp af en læge eller diætist, der ville for­klare den såkaldte over­vægts årsag og frem­tids­per­spek­ti­ver, men ville selv skulle træffe alle valg, base­ret på en absurd kurve.

Der er ingen tvivl om, at over­vægt blandt børn er et meget seri­øst anlig­gende, og jeg kan selv mærke ulmende vrede og bekym­ring, når jeg ser tykke børn og deres ofte tykke for­æl­dre, da det er et svigt uden lige, at lade hånt om bør­ne­nes liv på den måde. Men jeg vil ikke accep­tere at der af den grund, kun ope­re­res udfra BMI indeks­kur­ver og tal på et skema, med det resul­tat, at man unø­digt sår tvivl og angst hos både børn og voksne, uden den mind­ste skæ­ven til even­tu­elle kon­se­kven­ser. Er det vir­ke­lig det sig­nal, vi vil sende til vores unger, at et kilo eller to skub­ber dem uden­for nor­ma­len, og tal­let på væg­ten er det ene­ste para­me­ter for deres sund­hed? Det har jeg svært ved at leve med.

Jeg har idag prø­vet at få fat på den omtalte bør­ne­læge, og når det lyk­kes, vil hun for­ment­lig finde trang til noget trø­ste­spis­ning. Inkom­pe­tente røvhat!

3 Comments

  1. Absurd at de bru­ger res­sour­cer på den slags!
    Brug dem dog på de børn og fami­lier der vir­ke­lig har brug for et skub/hjælp. Når man som jeg arbej­der i et område af Køben­havn, hvor der vir­ke­lig er tale om enten over,- eller under­væg­tige børn, og deci­de­ret fejl­er­næ­rede børn — så skri­ger det her vir­ke­lig på at du gør noget ved sagen.
    – Og nu du er ved dét, så nævn lige formidlings-metoden også! Det sen­der man sgu da ikke hjem til folk, hvad hvis der var tale om et svært over­væg­tigt barn, skulle for­æl­drene så finde en lig­nende skri­velse i deres barns skoletaske??

    PS. Du er ikke tyk. Drop det bullshit.

    • Kom­mu­ni­ka­tio­nen er nem­lig helt absurd. Man ville være helt over­ladt til egne evner eller man­gel på samme, og bør­nene blive hjul­pet der­ef­ter. Håb­løst! Og ja, beho­vet er jo så rige­ligt hos en masse fami­lie og det her er en bekym­rende anti­pro­duk­tiv måde at angribe det på.
      Mht. tyk-tingen, så var det kun for at under­strege, at jeg godt kan se når der er 5–10 kilo for meget, og at han aldrig ville kunne beteg­nes som værende bare lidt tyk.
      Jeg har også tænkt mig at gå videre med det, for­ment­lig i debat­form til et dag­blad. Vi får se hvad der kom­mer ud af det.

  2. Enig! Så depri­me­rende som børn (og voksne) kun ses i for­hold til kas­ser og ske­maer inden­for en mere og mere snæ­ver opfat­telse af det nor­male… Og så kom­mu­ni­ka­tions­må­den, suk altså… Jeg hol­der det ikke ud — og håber vir­ke­lig du får fat i lægen/sundhedsplejersken og giver hende en over­ha­ling!
    KH

Jeg bliver klogere af kommentarer..

%d bloggers like this: