Fede tider. Tynde læger.

Jeg fik et inter­es­sant brev fra Jr.s sko­le igår. Den årli­ge hel­breds­un­der­sø­gel­se, der fore­ta­ges af sko­les­und­heds­ple­jer­sken og en bør­ne­læ­ge, var nået frem til det noget over­ra­sken­de resul­tat, at min søn er over­væg­tig. Var det for­di lægen hav­de under­søgt hans gene­rel­le sund­heds­til­stand? Nej. Det var for­di hans vægt lå 1–3 kilo over nor­mal­kur­ven i det ske­ma, som lægen, med sin åben­ly­se fag­lig­hed, kun kun­ne døm­me ud fra. Den pro­fes­sio­nel­le kon­klu­sion udlø­ste et stør­re kom­pen­di­um om smørs ikke-slan­ken­de virk­ning, vig­tig­he­den af grønt­sa­ger, at slik ikke er hver­dagskost og andre åben­ba­rin­ger. Jeg stir­re­de noget van­tro på papi­rer­ne.

Lad os lige få een ting på det rene. Jr. er IKKE tyk. Jeg er lidt tyk. Hvis Jr. var tyk, vil­le det ikke være rart at høre, men så skul­le der selvsagt sæt­tes ind, og man kun­ne i så fald måske håbe på andet og mere end “chips er ikke mad”-dokumentet. Men nej. Der blev hel­ler ikke spurgt til mad­pak­kens dag­li­ge ind­hold, spi­se­va­ner i hjem­met, obser­ve­ret del­ler og kin­der som vand­bal­lo­ner, hiven efter vej­ret,  grønt­sags­angst eller mang­len­de del­ta­gel­se i fysisk akti­vi­tet. Der blev KUN brugt et ske­ma. Et ske­ma, der jo sam­ti­dig viste at han om en cen­ti­me­ter eller to, hvil­ket han nok vok­ser i som­mer­fe­ri­en, er “nor­mal” igen. Alt det­te af en læge. SERIØST?!

Som jeg stod der og stir­re­de på papi­ret, blev jeg mere og mere rasen­de, for den him­mel­rå­ben­de man­gel på indi­vi­du­el vur­de­ring, samt tan­ke på hvad den slags mel­din­ger kan udlø­se, er helt van­vit­tigt uansvar­lig. Hvis f.eks. Jr. hav­de været en pige, og hav­de set at der stod “over­væg­tig” på et papir med hen­des navn, hvad vil­le der så være kom­met ud af det? Lige­le­des kun­ne jeg være en mere påvir­ke­lig eller æng­ste­lig type, der der­for fluks hav­de sat Jr. på een eller anden kål-kur, for der­på kon­stant at have tvivl om egne evner som for­æl­der og vare­ta­ger af mit barns sund­hed. Jeg vil­le ikke få hjælp af en læge eller diætist, der vil­le for­kla­re den såkald­te over­vægts årsag og frem­tids­per­spek­ti­ver, men vil­le selv skul­le træf­fe alle valg, base­ret på en absurd kur­ve.

Der er ingen tvivl om, at over­vægt blandt børn er et meget seri­øst anlig­gen­de, og jeg kan selv mær­ke ulmen­de vre­de og bekym­ring, når jeg ser tyk­ke børn og deres ofte tyk­ke for­æl­dre, da det er et svigt uden lige, at lade hånt om bør­ne­nes liv på den måde. Men jeg vil ikke accep­te­re at der af den grund, kun ope­re­res udfra BMI indeks­kur­ver og tal på et ske­ma, med det resul­tat, at man unø­digt sår tvivl og angst hos både børn og voks­ne, uden den mind­ste skæ­ven til even­tu­el­le kon­se­kven­ser. Er det vir­ke­lig det sig­nal, vi vil sen­de til vores unger, at et kilo eller to skub­ber dem uden­for nor­ma­len, og tal­let på væg­ten er det ene­ste para­me­ter for deres sund­hed? Det har jeg svært ved at leve med.

Jeg har idag prø­vet at få fat på den omtal­te bør­ne­læ­ge, og når det lyk­kes, vil hun for­ment­lig fin­de trang til noget trø­ste­spis­ning. Inkom­pe­ten­te røv­hat!



3 thoughts on “Fede tider. Tynde læger.”

  • Absurd at de bru­ger res­sour­cer på den slags!
    Brug dem dog på de børn og fami­li­er der vir­ke­lig har brug for et skub/hjælp. Når man som jeg arbej­der i et områ­de af Køben­havn, hvor der vir­ke­lig er tale om enten over,- eller under­væg­ti­ge børn, og deci­de­ret fejl­er­næ­re­de børn — så skri­ger det her vir­ke­lig på at du gør noget ved sagen.
    — Og nu du er ved dét, så nævn lige for­mid­lings-meto­den også! Det sen­der man sgu da ikke hjem til folk, hvad hvis der var tale om et svært over­væg­tigt barn, skul­le for­æl­dre­ne så fin­de en lig­nen­de skri­vel­se i deres barns sko­le­ta­ske??

    PS. Du er ikke tyk. Drop det bulls­hit.

    • Kom­mu­ni­ka­tio­nen er nem­lig helt absurd. Man vil­le være helt over­ladt til egne evner eller man­gel på sam­me, og bør­ne­ne bli­ve hjul­pet der­ef­ter. Håb­løst! Og ja, beho­vet er jo så rige­ligt hos en mas­se fami­lie og det her er en bekym­ren­de anti­pro­duk­tiv måde at angri­be det på.
      Mht. tyk-tin­gen, så var det kun for at under­stre­ge, at jeg godt kan se når der er 5–10 kilo for meget, og at han aldrig vil­le kun­ne beteg­nes som væren­de bare lidt tyk.
      Jeg har også tænkt mig at gå vide­re med det, for­ment­lig i debat­form til et dag­blad. Vi får se hvad der kom­mer ud af det.

  • Enig! Så depri­me­ren­de som børn (og voks­ne) kun ses i for­hold til kas­ser og ske­ma­er inden­for en mere og mere snæ­ver opfat­tel­se af det nor­ma­le… Og så kom­mu­ni­ka­tions­må­den, suk alt­så… Jeg hol­der det ikke ud — og håber vir­ke­lig du får fat i lægen/sundhedsplejersken og giver hen­de en over­ha­ling!
    KH

Jeg bliver klogere af kommentarer..


%d bloggers like this: