Fede tider. Tynde læger.

Jeg fik et interessant brev fra Jr.s skole igår. Den årlige helbredsundersøgelse, der foretages af skolesundhedsplejersken og en børnelæge, var nået frem til det noget overraskende resultat, at min søn er overvægtig. Var det fordi lægen havde undersøgt hans generelle sundhedstilstand? Nej. Det var fordi hans vægt lå 1-3 kilo over normalkurven i det skema, som lægen, med sin åbenlyse faglighed, kun kunne dømme ud fra. Den professionelle konklusion udløste et større kompendium om smørs ikke-slankende virkning, vigtigheden af grøntsager, at slik ikke er hverdagskost og andre åbenbaringer. Jeg stirrede noget vantro på papirerne.

Lad os lige få een ting på det rene. Jr. er IKKE tyk. Jeg er lidt tyk. Hvis Jr. var tyk, ville det ikke være rart at høre, men så skulle der selvsagt sættes ind, og man kunne i så fald måske håbe på andet og mere end “chips er ikke mad”-dokumentet. Men nej. Der blev heller ikke spurgt til madpakkens daglige indhold, spisevaner i hjemmet, observeret deller og kinder som vandballoner, hiven efter vejret,  grøntsagsangst eller manglende deltagelse i fysisk aktivitet. Der blev KUN brugt et skema. Et skema, der jo samtidig viste at han om en centimeter eller to, hvilket han nok vokser i sommerferien, er “normal” igen. Alt dette af en læge. SERIØST?!

Som jeg stod der og stirrede på papiret, blev jeg mere og mere rasende, for den himmelråbende mangel på individuel vurdering, samt tanke på hvad den slags meldinger kan udløse, er helt vanvittigt uansvarlig. Hvis f.eks. Jr. havde været en pige, og havde set at der stod “overvægtig” på et papir med hendes navn, hvad ville der så være kommet ud af det? Ligeledes kunne jeg være en mere påvirkelig eller ængstelig type, der derfor fluks havde sat Jr. på een eller anden kål-kur, for derpå konstant at have tvivl om egne evner som forælder og varetager af mit barns sundhed. Jeg ville ikke få hjælp af en læge eller diætist, der ville forklare den såkaldte overvægts årsag og fremtidsperspektiver, men ville selv skulle træffe alle valg, baseret på en absurd kurve.

Der er ingen tvivl om, at overvægt blandt børn er et meget seriøst anliggende, og jeg kan selv mærke ulmende vrede og bekymring, når jeg ser tykke børn og deres ofte tykke forældre, da det er et svigt uden lige, at lade hånt om børnenes liv på den måde. Men jeg vil ikke acceptere at der af den grund, kun opereres udfra BMI indekskurver og tal på et skema, med det resultat, at man unødigt sår tvivl og angst hos både børn og voksne, uden den mindste skæven til eventuelle konsekvenser. Er det virkelig det signal, vi vil sende til vores unger, at et kilo eller to skubber dem udenfor normalen, og tallet på vægten er det eneste parameter for deres sundhed? Det har jeg svært ved at leve med.

Jeg har idag prøvet at få fat på den omtalte børnelæge, og når det lykkes, vil hun formentlig finde trang til noget trøstespisning. Inkompetente røvhat!

3 Comments on Fede tider. Tynde læger.

  1. Nada Louise Cay
    June 1, 2012 at 11:39 (4 years ago)

    Absurd at de bruger ressourcer på den slags!
    Brug dem dog på de børn og familier der virkelig har brug for et skub/hjælp. Når man som jeg arbejder i et område af København, hvor der virkelig er tale om enten over,- eller undervægtige børn, og decideret fejlernærede børn – så skriger det her virkelig på at du gør noget ved sagen.
    – Og nu du er ved dét, så nævn lige formidlings-metoden også! Det sender man sgu da ikke hjem til folk, hvad hvis der var tale om et svært overvægtigt barn, skulle forældrene så finde en lignende skrivelse i deres barns skoletaske??

    PS. Du er ikke tyk. Drop det bullshit.

    Reply
    • Sofie
      June 1, 2012 at 21:09 (4 years ago)

      Kommunikationen er nemlig helt absurd. Man ville være helt overladt til egne evner eller mangel på samme, og børnene blive hjulpet derefter. Håbløst! Og ja, behovet er jo så rigeligt hos en masse familie og det her er en bekymrende antiproduktiv måde at angribe det på.
      Mht. tyk-tingen, så var det kun for at understrege, at jeg godt kan se når der er 5-10 kilo for meget, og at han aldrig ville kunne betegnes som værende bare lidt tyk.
      Jeg har også tænkt mig at gå videre med det, formentlig i debatform til et dagblad. Vi får se hvad der kommer ud af det.

      Reply
  2. Dorte
    June 1, 2012 at 11:56 (4 years ago)

    Enig! Så deprimerende som børn (og voksne) kun ses i forhold til kasser og skemaer indenfor en mere og mere snæver opfattelse af det normale… Og så kommunikationsmåden, suk altså… Jeg holder det ikke ud – og håber virkelig du får fat i lægen/sundhedsplejersken og giver hende en overhaling!
    KH

    Reply

Jeg bliver klogere af kommentarer..

%d bloggers like this: