Narrefest.

Nåmen så skul­le jeg til fest. Eller det skul­le jeg egent­lig ikke, for der var slø­je udsig­ter til pas­ning af afkom­met, men jeg vil­le ger­ne. Alt­så sådan rig­tig ger­ne. Det var nem­lig sådan en rig­tig fest, hos een jeg ser alt for lidt, med voks­ne, nye men­ne­sker, fan­cy lej­lig­hed ved van­det, og ikke mindst Niko­laj Son­ne, der næp­pe vil­le vær­di­ge mig et blik, når nu jeg er sådan en sløj type, der ikke har råd til en iPad, men som jeg allig­vel vir­ke­lig ger­ne vil­le bage lidt på. Nåmen det skul­le jeg jo ikke, så hul i det. Jeg vil­le sik­kert hel­ler ikke ane hvad jeg skul­le sige, og kva­je mig gebom­mer­ligt. Hvem har også brug for den slags.

Så blev Jr. til­budt en lege­af­ta­le med over­nat­ning, og jeg ane­de glimt af håb. Det vil­le måske end­da bli­ve rig­tig godt. På med de røde stil­let­ter, dul­le gar­net op og dyp­pe øjne­ne i en mas­se sort. Fem minut­ter inden afgang, blev lege­af­ta­len aflyst. Nåmen så bli­ver vi da bare hjem­me. Jr. græd af skuf­fel­se, jeg smi­le­de kun­stigt, slog det hen og afmon­te­re­de øjne­ne. Vi laver fiske­fri­ka­del­ler, gør vi.

Så gik vi op til over­bo­en og spi­ste jord­bær til des­sert. Det var djæv­lens hyg­ge­ligt. De har en søn på Jr.s alder, og fore­slog at han i ste­det kun­ne sove oppe hos dem. Jaaaa, det vil vi da fryg­te­lig ger­ne tage imod, sikke’t til­bud. Ingen græd, og jeg liste­de ned igen. Nu var det ble­vet lidt sent efter gam­melt røv­hul tids­reg­nin­gen, alt­så efter 22, men med et par kop­per kaf­fe eller fire, vil­le jeg sik­kert kun­ne bli­ve klar igen. På med de røde stilet­ter, dul­le gar­net op og dyp­pe øjne­ne i mas­ser af sort. Den slags tager alt­så tid!

Spændt op. Først sene­re opda­ge­de jeg, at Jr. åben­bart har kastet op, nyst e.l. på spej­let. Oh well!

På vej ud af døren, tjek­ke om jeg har pas, pen­ge og char­me med, og så høres gråd fra overe­ta­gen. Fem minut­ter inden afgang, sad Jr. i under­buk­ser og bam­se på trap­pen og sav­ne­de mig så for­fær­de­ligt, at han hel­le­re vil­le være i sin egen seng. Det var jo intet pro­blem, det gør vi da bare. Lyden inde i mit hoved:“AAARRGGHH, lorte­liv!!”.

Han faldt i søvn på halvan­det minut, og jeg over­ve­je­de at afmon­te­re øjne­ne end­nu en gang, men gav fortabt af udmat­tel­se og angst for, om man mon kan kom­me til at ren­se sine øjen­låg helt af, når nu man gør det kon­stant. Festen, der nu hav­de anta­get myti­ske pro­por­tio­ner, blev ikke til noget. Jeg bli­ver alt­så aldrig gift med Mr. Gad­get, eller møder nye, vildt spæn­den­de men­ne­sker med dyb­de og udsigt over van­det. Jeg hav­de til gen­gæld druk­ket fire kop­per ret stærk kaf­fe, så fik hel­ler ikke rig­tig sovet.

Hvor­dan den fest blev så vig­tig, skal jeg ikke kun­ne sige, men det var som at få stjå­let sine jule­ga­ver, efter at være ble­vet vist den fine ind­pak­ning fle­re gan­ge. Så ople­ver man nok for lidt. Det var garan­te­ret en her­re­ke­de­lig møg­fest med udsigt over svøm­men­de pla­ma­ger af skrald.



13 thoughts on “Narrefest.”

Jeg bliver klogere af kommentarer..


%d bloggers like this: