Det her er ikke et indlæg. Jeg er her faktisk ikke. Vil blot dele nogle sære småting fra min uge i Sverige.

 I sverige er der langt til alt, især til underholdningen. Derfor har de…Bilbingo. Jo jo. Man sidder i tre timer (!), blandt 200 dybt fokuserede svenskere på en mark. Permanent ophold i sin bil, der jo heldigvis er en indfødt Saab, så det ikke bliver alt for mærkeligt, hvor man lytter til en lun ældre herre, der over stadionhøjttalere siger tal i meget roligt tempo. Man dytter, når man har bingo. Overalt lurer stille panik. Der skules og krydses af, drikkes kaffe fra thermokande.

Lun fætter i højttaler: Var det feltutning? Har vi feltutning?Tutta igjen, om du har bingo!

Det er noget af det særeste. Vi har gjort det to gange.

Hvis man kører en times tid, for at finde mere børneegnet underholdning, kommer man til Halmstad, hvor de har et lille tivoli. Et dejligt sted med fine forlystelser og vandland. I det limbo mellem land og vand, forlystelse og hygge findes verdens nok langsomste baljebane. Man kunne ikke så meget andet end at tage sig en lur eller gøre oprør. Stedet mente måske derfor, at man kunne blive fristet til at ty til ekstremer, og frabad sig sporadisk heilen. Fair nok.

Jr: Moar, hvordan siger man på svensk, at man skal på toilettet?

Mig(frisk med det der udenlandske): Måste gå på toa.

Jr: Ostemad på snore. Tjek!

2 comments on “Konstigt.”

  1. Giver dig ret. Bilbingo lyder sært. Som i virkelig mærkeligt. Kan godt forstå, I måtte prøve to gange. Feltutning. Dejligt ord. Det vil jeg øve mig på, til jeg kan sige det i en helt almindelig sætning. Bare fordi …

Jeg bliver klogere af kommentarer..