Mig og Morten Resen. (Og buttplugs)

Da jeg for­le­den selvyn­ke­de over mas­siv kalen­der­kri­se, var et af punk­ter­ne, som jeg ikke lige kun­ne se mig selv gen­nem­fø­re bare nogen­lun­de ele­gant, en såkaldt prø­ve­film­ning i Val­by. Go’morgen Dan­mark, der har redak­tion på Nor­disk Film, hav­de fore­slå­et at jeg lige kig­ge­de for­bi, med hen­blik på en bogan­mel­dertjans. Det gjor­de jeg så. Alt­så efter at have sid­det i bilen og hyper­ven­ti­le­ret i 5–10 minut­ter.

Det er et sært og magisk sted, Olsen Ban­den land i Val­by, og det var af een eller anden grund langt mere inti­mi­de­ren­de end nog­le af de andre, mil­dest talt opri­ven­de, ting, jeg skul­le den uge. Pro­p­fuld af figu­rer, bil­le­der og refe­ren­cer til iko­ner­ne i vores fæl­les bevidst­hed.  Og Zulu Djæv­leræs. De holdt til i en mand­skabs­vogn uden­for. En slags skam­me­krog til de lidt for højlyd­te børn i klas­sen, hvor de for åben dør smed med ting, skrev råbe­ord på plan­cher og skreg af grin. Det tog lige­som top­pen af det. Der­på blev jeg ført til redak­tio­nen, hvor Ceci­lie Frøkjær og alle de andre, man jo nær­mest ken­der, vin­ke­de ven­ligt, mens jeg kon­cen­tre­re­de mig geval­digt for ikke at fal­de eller sige fuck alt for ofte.

Nu skal vi så bare tale om en bog, du anmel­der for tiden, sag­de damen, og lyste begej­stret op, da jeg infor­me­re­de om, at det i så fald vil­le bli­ve Fifty Sha­des of Grey. Hvad synes du så om den, spurg­te damen. Lang pau­se. Jeg synes den er noget køns­diskri­mi­ne­ren­de, opre­k­la­me­ret skram­mel, men kan da godt for­stå at de kro­p­s­for­skræk­ke­de ame­ri­ka­ne­re får stil­le hus­mor-ståpels over butt­plugs og rig­mands-pet­ting. Sag­de jeg..

De føl­gen­de sekun­der gik meget lang­somt.

Mens var­men tru­e­de med at gril­le mine kin­der inde­fra, skæ­ve­de damen til den anden dame, der stod bag kame­ra­et. Der­på blik­ket til­ba­ge på mig, der var ble­vet vold­somt opta­get af en rid­se i bor­det. Og så smi­le­de hun stort, og bad mig uddy­be. Var­men for­svandt ikke, men jeg valg­te at prø­ve det der vej­rtræk­nings noget, og ævle­de fær­dig om spanking og sløj lit­te­ra­tur. Hun kald­te mig “et godt bud”, gav mig hån­den, og love­de snar­lig til­ba­ge­mel­ding, når de reste­ren­de kan­di­da­ter hav­de været møl­len igen­nem.

Så nu.…wait for it..bli’r jeg totalt kendt fra TV! Et godt bud var åben­bart godt nok, og jeg skal der­for købe 10 ekstra væk­k­eu­re og et gedi­gent lager red­bull, da jeg om 14 dages tid skal op klok­ken ged hve­ran­den fre­dag, og sige noget (for­hå­bent­lig butt­plug-frit) om bøger. Live. Det bli­ver ski­de­godt. Eller ja, alt­så.. det bli­ver i hvert fald noget. ALLE ken­der jo bogan­mel­der­ne fra Go’morgen Dan­mark, så der lurer uden tvivl noget skam­me­lig skør­lev­ned med Remee og Lin­se lige om hjør­net. Det bli­ver grr­re­at!



18 thoughts on “Mig og Morten Resen. (Og buttplugs)”

Jeg bliver klogere af kommentarer..


%d bloggers like this: