Junior, et læspende orakel.

Ham der bar­net, jeg har lavet for nog­le år siden, er en klog dreng. Det kan ofte være lidt svært at få øje på, da han stil­ler helt van­vit­tigt man­ge dum­me spørgs­mål (og nog­le rig­tig gode i ny og næ), som regel udsprun­get af him­mel­rå­ben­de doven­skab. Når han f.eks. ræk­ker et par buk­ser frem, og spør­ger om han kan pas­se dem, kan man godt bli­ve en ken­de udmat­tet, og fejrer hel­ler ikke just hans lysen­de intel­lekt, når han hver dag spør­ger om det er fre­dag, om det er morgen/aften/jul eller mon ikke ved at være hans fød­sels­dag. NEJ, din slik­hungren­de amø­be, det er IKKE fre­dag, for det var det i går osv. osv.

Siden han har fået sine bli­ven­de for­tæn­der, der efter for­skrif­ten er pla­ce­ret lidt løjer­ligt, og lader til at være cir­ka tre stør­rel­ser for sto­re, har han til­med udvik­let en habil læs­pen. Fin­des der noget vær­re?! Alt­så hos andre men­ne­sker…? Nej! Min indre for­doms­ma­ski­ne går fuld­stæn­dig bana­nas, når jeg møder læs­pen­de voks­ne, og jeg slut­ter hur­tigt at per­so­nen nok er lidt på den slø­ve side af IQ-kur­ven. Det er måske ikke helt rime­ligt, og jeg arbej­der på det der med at bli­ve et rare­re men­ne­ske. I Jr.s til­fæl­de er det distra­he­ren­de, nut­tet og vir­ke­lig sært, da hans sprog er ble­vet trans­for­me­ret på man­ge pla­ner på sam­me tid. Fuld af nye, sto­re ord, der eksem­pel­vis drev ham til at kal­de en læse­ly­sten klas­se­kam­me­rat for “morak­ker”, samt at beskri­ve et godt gam­mel­dags glas vand med ordet “for­fri­sken­de”. Eller “for­fri­s­chken­de”. Det er jo sådan det lyder. Det er meget for­vir­ren­de.

Men hvor er der dog man­ge skøn­ne ord i hans læs­pen­de gab. Når han midt i sine hav­re­gryn ser op, og siger: “Jeg synes du er modig, når du skri­ver om dig selv”, eller “Har vi det ikke godt, vi to”, “Du har vist brug for mere kaf­fe” og “Kød med sovs er bare altid godt. Den kode har jeg lige knæk­ket”. Han er så klog.

Midt i for­an­dring, for­vir­ring og lyk­ke i den lil­le fami­lie, tager han min hånd og bedy­rer med isblå øjne: “Man skal huske at sige tak til sin fami­lie, så jeg rin­ger lige til mor­mor,  og SCHÅ vil det være godt med lidt kage”. Ja min dreng, du har fuld­stæn­dig ret. Som altid.



10 thoughts on “Junior, et læspende orakel.”

Jeg bliver klogere af kommentarer..


%d bloggers like this: