Det her er for­si­den af haven, hvor de fine bede bare ven­ter på at få end­nu fle­re grønt­sa­ger og urter. Der er kar­to­f­ler på vej og vist en mas­se andre ting, Mads (resi­de­ren­de have-entu­si­ast og kære­ste) har spi­ret henover for­å­ret. Lige umid­del­bart er jeg bare lyk­ke­lig for, at det står lige uden for vin­du­et, at jeg selv kan bestem­me, hvad der skal være i, og det fak­tum, at jeg kan drik­ke min kaf­fe, mens jeg bare glor på det, for en gang skyld uden den van­te mis­un­del­se i maven. I ste­det vil jeg tæn­ke: Der kom­mer til at stå noget rig­tig fint, der er mit, og som jeg helt selv kan tage live at.

Share: