Ankommet
Vi er ankommet på landet! Det er jo faktisk to uger siden, men det har været en relativt hektisk og lettere surrealistisk oplevelse, så jeg opdagede ikke, at ugerne bare gik.
Selve flyttedagen var en slags opvisning af Murphy’s Lovs mange interessante ansigter, så man ikke kunne gå hen og blive alt for selvfed. Flyttemændene kom halvanden time for sent, elevatoren gik i stykker, da første læs blev sat i den (resultat: 80 kasser og møbler fra 3. sal, ned af trappen..), flyttebilen var for lille osv osv. Alle vores ting ankom dog ved 21-tiden, hvor pizza og enorme mængder kaffe drev os til at slæbe størstedelen indenfor.
Nu er det så sådan, hvilket jeg ikke liiige havde taget med i mine overvejelser, at vi er flyttet fra en bylejlighed til et hus fra 1800-tallet, hvor den mest afgørende forskel mellem de to er, at man i landhuset kan nå loftet. Det kunne størstedelen af vores reoler derfor også, og lidt til.. Dertil er døre og gange smalle, så vi måtte den aften se os slået i møbel-tetris, og lade en hel del stå på gårdspladsen. Det faktum, at vi har en gårdsplads (med plads til ganske meget indbo), var jo bare heldigt, men resulterede i nogle dage, hvor jeg kun kunne tænke på Juno, og ønskede jeg havde en pibe og et ryatæppe.
Hovedsagen er, at vi er ankommet, og vi bliver her. Om ikke andet, så for ikke at skulle flytte mere. Nogensinde! Her er dejligt. Helt igennem dejligt, stort og luftigt, og så snart jeg ikke længere har det som om, jeg er på ferie men har glemt at sætte en returdato, falder det nok lidt mere til ro. Indtil da, har jeg erfaret følgende:
- Vores reoler bliver ikke kortere af at stå ude, så det må jeg nok løse en dag, før roma-stilen bliver en permanent tilstand.
- Byhund, der i forvejen er meget beskyttende overfor særligt mig, ser uindbudne gæster og optræk til ballade alle vegne og har senest besluttet, at særligt solcellelanterner i haven, der uden blusel tænder af sig selv i tide og utide, som var der ingen regler i verden, udgør en alvorlig trussel for alles sikkerhed og derfor bør afrettes med rigelig gøen. Pindsvin og postbude ligeså. Sidstnævnte har godbidder i lommen, hvilket gerne afbøder krisen.
- Jeg har tendens til at miste mit cool i selskab med mange natsværmere.
- Storskraldsdag er en højtid af en art.
- Min begrænsede formue bliver langsomt men sikkert formøblet i XL Byg.
Jeg må hellere pakke noget mere ud.
Held og lykke. Vild modig og rigtig beslutning er jeg sikker på. Kh Iben.
Tak. Det føles også lidt modigt. Rigtigt kommer snigende, dag for dag.
❤️