• ADHD,  Andre søde mennesker,  Junior,  Opdragelse,  Teenager

    Spirende teenager

    For et par uger siden blev Juni­or 13. Det er alt­så alvor. Jeg for­står ikke helt, hvor­dan vi kom (leven­de) til det punkt, men her er vi alt­så, med en tee­na­ger i huset. Han er selv ret så impo­ne­ret, som hav­de han arbej­det sig frem på sine græ­den­de knæ til den­ne hæders­be­vis­ning, og dagen der­for var andet og mere end blot en fød­sels­dag. Læs hele ind­læg­get

  • Blog,  Det der voksen,  En slags selvindsigt

    Fem ting jeg sikkert stadig kan nå.

    For tre år siden skrev jeg en liste over ting, jeg, efter alle ekster­ne ind­fly­del­ser at døm­me, bur­de have styr på. Det var selvsagt et meget lil­le udsnit af en liste, der ikke end­nu ikke har givet udtryk for at have en egent­lig ende. Det lød sådan her: Jeg bur­de helt sik­kert: Slæ­be Jr. med i sko­ven eller andet natur­tro etablis­se­ment hver ene­ste wee­kend. Bare gå og gå, have ægte, vel nær­mest auten­ti­ske, ople­vel­ser, styr­ke en-til-en-rela­tio­nen i den liv­gi­ven­de fri­ske luft. For­ny­et ener­gi er hvad det giver. Mel­de mig til en frisk­fyr­s­ag­tig smel­te­di­gel af en sports­gren, hvor man aldrig keder sig, men får vari­a­tion i hver­da­gen, når man ræk­ker opad,…

  • Blog,  Junior,  Opdragelse,  Samfund,  Ting jeg ikke forstår

    Gaming gør glad og gråhåret.

    Jeg har været lidt væk. Har ikke haft så meget at sige, men det måt­te jo gå over på et tids­punkt, så nu er jeg her igen. Juni­or er ble­vet en del stør­re, hver­da­gen noget andet, og udfor­drin­ger­ne ikke min­dre kom­pli­ce­re­de men ander­le­des. Nu går han i klub og på net­ca­fe, og bevæ­ger sig kun sjæl­dent ud fra sit værel­se. En kom­bi­na­tion af alder og en sta­digt sti­gen­de inter­es­se for at lade sig opslu­ge af com­pu­te­ren; den altid tænd­te, alter­lig­nen­de søj­le af lys. Ido­ler­ne er ikke musi­ke­re, men nær­ved almin­de­li­ge men­ne­sker på Youtu­be, der er gode til at strea­me eller spil­le. Det hand­ler om gam­ing. Meget om gam­ing! Det er…

  • Hovedretter,  Lam,  Mad

    Marokkansk lam i tagine

    Udskriv Marokkansk lam i tagine Her i hyt­ten er jeg pri­mært den, der står for de var­me asi­a­ti­ske og nord­afri­kan­ske kryd­de­ri­er, og på den front er lam­me­tag­i­ne altid godt. Det er sødt, stærkt, syr­ligt og mørkt på sam­me tid, og kan let­te de fle­ste pro­ble­mer for en tid. Det er ikke sær­lig kønt, men sma­ger helt fan­ta­stisk! Kry­drin­gen af sådan en omgang er vir­ke­lig en smags­sag, da man­ge f.eks. har det svært med spids­kom­men, og er sam­ti­dig meget afhæn­gig af lam­me­kø­de­ts kva­li­tet og der­med evne til at opta­ge smag. Det ændrer sig fra gang til gang. Der­for skal man selvsagt kry­dre efter smag, og så er det oftest, som med…

  • Andre søde mennesker,  Anmeldelse,  Blog,  Bøger, anmeldelser, links m.m.,  Mandagsmodel/sygdom

    Anmeldelse: Jeg vil ikke tage det flot // Anne Bredahl

    En helt ærlig guidebog til den sygdomsramtes perspektiv. Fordi det ellers er skidesvært at regne ud. Jeg har efter­hån­den skre­vet på den her blog i nog­le år, og det har ikke alt­sam­men været lige mun­tert. Det var sådan set det, der var poin­ten, så mit hoved ikke eks­plo­de­re­de af mug­ne ord og dår­lig samvit­tig­hed. Over ikke at være glad hele tiden, over ikke altid at nyde min søns eksi­stens fra mor­gen til aften, samt over ikke at fejre, at den der trans­plan­ta­tion, der ven­ter der­u­de et sted, ikke skul­le være lige nu. Det har jeg brugt den­ne plat­form til, og folk har taget godt imod det. Anne Bre­da­hl har gjort…

  • Anmeldelse,  Bøger, anmeldelser, links m.m.

    Anmeldelse: Puls // Julian Barnes

    Man læser for få novel­ler. Jeg gør i hvert fald. Fre­kven­sen af gode novel­ler ver­sus dit­to roma­ner har været lidt lav, og så har min erfa­ring været, at det sim­pelt­hen sker for sjæl­dent, at alle histo­ri­er­ne i en sam­ling har nok at sige, nok til net­hin­den og/eller lit­terær sik­ker­hed nok til for­ma­tet. Den kur­ve fik Ida Jes­sen  eksem­pel­vis ret­tet godt og grun­digt op på sid­ste år med ‘Post­kort til Annie’, og den lader til at være støt sti­gen­de i år med hjælp fra bl.a. Juli­an Bar­nes. I hans sene­ste novel­le­sam­ling ‘Puls’, skal man ikke bekym­re sig om mang­len­de tyng­de eller gen­re­for­stå­el­se, for han kan på få linjer ram­me karak­te­rer og stem­nin­ger…

  • Anmeldelse,  Bøger, anmeldelser, links m.m.

    Anmeldelse: Den Flammende Verden // Siri Hustvedt

    Har­ry (Har­ri­et) Bur­den lever ikke mere, men er, gen­nem dag­bø­ger og inter­views med fami­lie, kri­ti­ke­re, kol­le­ger, samt et omfat­ten­de note­ap­pa­rat, for­søgt styk­ket sam­men og for­stå­et. Hun har været mere end almin­de­ligt indig­ne­ret over den køns­ba­se­re­de man­gel på opmærk­som­hed, hen­des vær­ker har fået, mens hen­des kunst­hand­ler­mand nød ram­pe­ly­set. Efter hans død er hun på sin vis star­tet for­fra med opbyg­nin­gen af sin iden­ti­tet, og har der­på sat gang i et omfat­ten­de kunst­ne­risk pro­jekt, for at trans­por­te­re hen­des vre­de ud på den anden side af lær­re­det, hvor besku­e­ren vil­le bli­ve tvun­get til at betviv­le egen per­cep­tion. Via tre vidt for­skel­li­ge mand­li­ge kunst­ne­re, der har ind­vil­get i pla­nen, har hun udstil­let sine instal­la­tio­ner…

  • Anmeldelse,  Bøger, anmeldelser, links m.m.

    Anmeldelse: Den Sidste Dag på Jorden // Morten Leth Jacobsen

    Ish bor på et con­tai­ner­skib i New Jer­sey Har­bor. Der har han boet rig­tig læn­ge. Rede­ri­et er gået kon­kurs, og han er der­for ansat til at vare­ta­ge den noget mono­to­ne tjans at hol­de vagt, ban­ke rust og klat­ma­le hist og her, ind­til det en dag bli­ver solgt. Ish (ja, det hed­der han, og roma­nen udspil­ler sig mesten­dels på havet..) vil meget nødigt fra bor­de, og da man som bekendt skal være var­som med sine ønsker, træf­fer stør­re kræf­ter afgø­rel­sen, via mas­siv flod­bøl­ge, og brin­ger der­med Ish og far­tøj ud på ver­dens­ha­ve­ne uden hver­ken motor­kraft eller anel­se om, hvad- og hvor meget der er sket. Man­ge måne­der, fly­den­de lig, strejf af…