• Blog,  Have,  Selvforsyning

    Laudrup flytter ind.

    Det der med at bo på lan­det, eller i hvert fald ikke i byen læn­ge­re, giver mulig­hed for en mas­se uden­dørs liv, mulig­hed for at plan­te og pluk­ke, fejle og lyk­kes med diver­se køben­hav­ner­gril­ler, og det gør vi ger­ne. Et af de mere sik­re træk er (efter sigen­de) høns. Min søster, som flyt­te­de til øen for nog­le år siden, har altid haft dem, og de har vist sig at være en instant hyg­ge­spre­der, affaldskværn og ægge­bu­tik, som man vir­ke­lig kom­mer til at hol­de af. Der­for skul­le vi selv­føl­ge­lig også have høns. Læs hele ind­læg­get

  • Blog

    Fried chicken, please!

    Nyt hus og have giver hel­dig­vis også mulig­hed for enorm grill, på bed­ste liguster­vis, hvil­ket vi læn­ge har drømt om. Den kom­mer til at bli­ve brugt året rundt (seri­øst, vi har alle­re­de plan­lagt jule­me­nu­en ud fra rotis­se­ri­ets mulig­he­der), og jeg har glæ­det mig til at lave en ordent­lig omgang feden­de og sprød kyl­ling, man kan nyde, uden at få hele hyt­ten til at stin­ke af olie. Det fun­ge­rer lige så godt i ovn, og olie­ti­den er hel­dig­vis mini­mal. Det feder helt ånds­svagt og man bli’r glad i låget af det. Vel­be­kom­me. Læs hele ind­læg­get

  • Blog,  Mad,  Syltede sager

    Solbærsyltetøj

    Det er for varmt til at fore­ta­ge sig noget som helst! Huset er en ruge­kas­se, og den stak­kels, afsved­ne have har direk­te sol det meste af dagen. Men i haven er der også sol­bær. De bor inde­nun­der hin­d­bær­re­ne, og jeg ane­de fak­tisk ikke, at de var der, men da man­den for­tal­te det, og vi stak hove­d­et der­ind i for­gårs, bug­ne­de det af bær, der faldt af kla­ser­ne, så snart man rør­te ved dem, og så skul­le det jo gå hur­tigt. Sol­bær­syl­te­tøj er en klas­si­ker. Den sma­ger helt tos­set godt på pan­de­ka­ger, ost og æbleski­ver, og så tager det en halv time at lave, hvil­ket nok også er det læng­ste, man…

  • Blog,  Det der voksen

    Ankommet

    Vi er ankom­met på lan­det! Det er jo fak­tisk to uger siden, men det har været en rela­tivt hek­tisk og let­te­re sur­re­a­li­stisk ople­vel­se, så jeg opda­ge­de ikke, at uger­ne bare gik. Sel­ve flyt­te­da­gen var en slags opvis­ning af Murp­hy’s Lovs man­ge inter­es­san­te ansig­ter, så man ikke kun­ne gå hen og bli­ve alt for selv­fed. Flyt­te­mæn­de­ne kom halvan­den time for sent, ele­va­to­ren gik i styk­ker, da før­ste læs blev sat i den (resul­tat: 80 kas­ser og møb­ler fra 3. sal, ned af trap­pen..), flyt­te­bi­len var for lil­le osv osv. Alle vores ting ankom dog ved 21-tiden, hvor pizza og enor­me mæng­der kaf­fe drev os til at slæ­be stør­ste­delen inden­for. Nu er…

  • Blog,  Det der voksen

    Kasser

    Det er i mor­gen. Vi flyt­ter sim­pelt­hen i mor­gen. Det siger min tele­fon. Min hjer­ne døjer med helt at erken­de det fak­tum, da vi jo ikke bare flyt­ter til en stør­re lej­lig­hed i den anden ende af byen, men til sep­tik­tank, hæk­ke­klip­ning og muse­fæl­der. På en ø! Sådan een med vand omkring, han­dels­stands­for­e­nin­ger og til­flyt­nings­kon­su­len­ter, der opfor­drer til mere for­e­nings­liv og ja-hat. Man skal lige huske at træk­ke vej­ret. Min gene­rel­le begej­string over pro­jek­tet har bevæ­get sig ind i en mere vægels­in­det til­stand, hvor det hele vir­ker som en lidt fjol­let plan, nogen andre må være kom­met på. Kære­ste er alle­re­de begyndt sit job på Hof­f­manns i Ste­ge, så jeg…

  • Blog,  Det der voksen

    Farvel til byen

    Der er efter­hån­den gået nog­le år med at tæn­ke på et liv på lan­det. Der er også gået nog­le år med at tæn­ke, at det var for stort et skridt. År, der bare gik og gik med ube­slut­som­hed, mang­len­de mulig­he­der og over­vej­el­ser, der blev sta­digt svæ­re­re at sor­te­re i pri­o­ri­te­ret ræk­ke­føl­ge. For hvad med bar­net, bedste­for­æl­dre­ne, job­mu­lig­he­der­ne og de gode restau­ran­ter, ej at forg­lem­me metro­en, når man har druk­ket eller bare lige vil se til byen? Sær­ligt det før­ste, alt­så bar­net, har fyldt meget, for der er jo en reel risi­ko for, at han kom­mer til at beta­le for de voks­nes drøm­me. Beva­res, det er et grund­vil­kår, som alle børn,…

  • ADHD,  Andre søde mennesker,  Junior,  Opdragelse,  Teenager

    Spirende teenager

    For et par uger siden blev Juni­or 13. Det er alt­så alvor. Jeg for­står ikke helt, hvor­dan vi kom (leven­de) til det punkt, men her er vi alt­så, med en tee­na­ger i huset. Han er selv ret så impo­ne­ret, som hav­de han arbej­det sig frem på sine græ­den­de knæ til den­ne hæders­be­vis­ning, og dagen der­for var andet og mere end blot en fød­sels­dag. Der mang­ler dog lidt moden­hed, før­end vi står ved “husk nu kondomer”-afgrunden, men den tota­le cen­tre­ring om egen akse, samt nær­døds­op­le­vel­ser affødt af ven­li­ge hen­stil­lin­ger ved­rø­ren­de opva­sken, er flyt­tet ind for noget tid siden. De fle­ste anmod­nin­ger mødes ikke just med glæ­de, men med oprig­tig fru­stra­tion over min…

  • Blog,  Det der voksen,  En slags selvindsigt

    Fem ting jeg sikkert stadig kan nå.

    For tre år siden skrev jeg en liste over ting, jeg, efter alle ekster­ne ind­fly­del­ser at døm­me, bur­de have styr på. Det var selvsagt et meget lil­le udsnit af en liste, der ikke end­nu ikke har givet udtryk for at have en egent­lig ende. Det lød sådan her: Jeg bur­de helt sik­kert: Slæ­be Jr. med i sko­ven eller andet natur­tro etablis­se­ment hver ene­ste wee­kend. Bare gå og gå, have ægte, vel nær­mest auten­ti­ske, ople­vel­ser, styr­ke en-til-en-rela­tio­nen i den liv­gi­ven­de fri­ske luft. For­ny­et ener­gi er hvad det giver. Mel­de mig til en frisk­fyr­s­ag­tig smel­te­di­gel af en sports­gren, hvor man aldrig keder sig, men får vari­a­tion i hver­da­gen, når man ræk­ker opad,…