-
Børnehader
Det sidste stykke tid er jeg flere gange løbet ind i gravide, nybagte forældre eller folk, der prøver på at få et barn. Babyerne er søde, maverne og de håbefulde ligeså. Ofte er “dikkedik”-seancen endt med spørgsmål og hints om en evt. toer i min afkoms-portefølje, og når jeg hurtigt siger:“Ellers tak!”, bliver der helt stille, og luften fyldes af let men håndgribelig undren. Den undren går begge veje. Læs hele indlægget Advertisements
-
Spøgelser.
Der kom jo een ekstra. I hvert fald noget af tiden, og mere eller mindre konstant i mit hoved, hvor der hersker nye spændende neuroser. Ham med uret er stadig indenfor sofarækkevidde, og sofaen rykket nærmere. Det er godt. Virkelig godt. Hvis altså vi ku være lidt alene i ny og næ. Jr. er her, hvilket der egentlig kommer forbavsende få kontroverser ud af, men derudover er hytten konstant propfuld af eksorcismekrævende bæster, der rasler med kæder og tuder ørerne fulde af irrationelle komplekser. Træls væsner, der ikke nødvendigvis altid har været sådan, men som, i deres ex-egenskab, er blevet virkelig anstrengende typer. Mine spøger i hallerne med opmuntrende kommentarer a…
-
Fortiden, det billige skidt.
Matador er tilbage. Det er vi mange, der sætter stor pris på, selvom det derved afsløres, at man rent faktisk sidder hjemme en lørdag aften, og altså ikke har sådan et rigtigt liv uden tøj på i Kødbyen. Pyt. Jr. har fattet interesse for serien, og selvom jeg tvivler på at særligt store dele af dialogen giver mening for ham, er han alligevel virkelig nysgerrig. “Så kan jeg lære noget om gamle dage”, siger han entusiastisk, og møfler sig ind under min arm i sofaen. Læs hele indlægget
-
Fedt.
Her kommer lige lidt opkast fra provinsen. Vi er på Møn, hvor idyllen jo er tommetyk det meste af tiden. Vi hygger os, gør vi! Hver tirsdag bisser Mønboerne i fuld galop mod købstaden Stege, hvor græsningsareaerne er pakket fuld af hoppeborge, honningudsalg, mikrobrygget øl og pølser af hjemmetrillede økokøer. Der danses squaredance, hundreder af pensionister skråler med på Himmlhunden, og det er i det hele taget en ret så stor mundfuld for enhver afmålt Københavner. Vi kan li’ det. På den der let fordømmende facon, naturligvis. Læs hele indlægget
-
Fede tider. Tynde læger.
Jeg fik et interessant brev fra Jr.s skole igår. Den årlige helbredsundersøgelse, der foretages af skolesundhedsplejersken og en børnelæge, var nået frem til det noget overraskende resultat, at min søn er overvægtig. Var det fordi lægen havde undersøgt hans generelle sundhedstilstand? Nej. Det var fordi hans vægt lå 1–3 kilo over normalkurven i det skema, som lægen, med sin åbenlyse faglighed, kun kunne dømme ud fra. Den professionelle konklusion udløste et større kompendium om smørs ikke-slankende virkning, vigtigheden af grøntsager, at slik ikke er hverdagskost og andre åbenbaringer. Jeg stirrede noget vantro på papirerne. Læs hele indlægget
-
Mors hammer.
Jeg har neglemærker i håndfladerne. De har været der en times tid,og ankom i selskab med hjertebanken og damp ud af ørerne. Blev simpelthen så edderspændt rasende, at jeg endnu er ret overrasket over, at ingen kom til skade. At ingen børn kom til skade, vel at mærke. Kort version: min søn bliver mobbet af ungerne i gården. Lang version: min søn er en sær starut, der taler sært, siger de mest random ting på jorden, går lidt sært efter flere klumpfodsoperationer og har generelle besværligheder med at aflæse gængse sociale koder i visse børnegrupper. Det har i lang tid været årsag til mange kontroverser blandt især den ret sammentømrede og…