Andre søde mennesker

Spirende teenager

Spirende teenager

For et par uger siden blev Junior 13. Det er altså alvor. Jeg forstår ikke helt, hvordan vi kom (levende) til det punkt, men her er vi altså, med en teenager i huset. Han er selv ret så imponeret, som havde han arbejdet sig frem på sine grædende knæ til denne hædersbevisning, og dagen derfor var andet og mere end blot en fødselsdag. Læs hele indlægget

Anmeldelse: Jeg vil ikke tage det flot // Anne Bredahl

Jegvilikketagedetflot

En helt ærlig guidebog til den sygdomsramtes perspektiv. Fordi det ellers er skidesvært at regne ud.

Jeg har efterhånden skrevet på den her blog i nogle år, og det har ikke altsammen været lige muntert. Det var sådan set det, der var pointen, så mit hoved ikke eksploderede af mugne ord og dårlig samvittighed. Over ikke at være glad hele tiden, over ikke altid at nyde min søns eksistens fra morgen til aften, samt over ikke at fejre, at den der transplantation, der venter derude et sted, ikke skulle være lige nu. Det har jeg brugt denne platform til, og folk har taget godt imod det. Anne Bredahl har gjort det samme, og mange af os kender hende derfor bedre som Anne O’manne, fra bloggen af samme navn, hvor hun er kommet helt ind under huden på een, med sin hjerteskærende, tåkrummende og absurd tragikomiske vej gennem sklerose, diagnose og hverdag. Banden, svovlen, berettiget klynk. Jeg har været- og er ret stor fan. Læs hele indlægget

Ny tid.

Der ligger et sovende stykke mand på min sofa. Han larmer. Ikke lige nu, hvor han er slået ud af natur og rødvin, men i sine vågne timer larmer han helt enormt. Taler højt og meget, og gerne i sin telefon på den der “Jeg ved at du er helt pjattet med mit synspunkt”-måden. Den art vil jeg regelmæssigt gerne servere en skoldhed lammer, men nu er jeg, med lige det her eksemplar, sært nok, fuldkommen ligeglad. Læs hele indlægget

Mig og Morten Resen. (Og buttplugs)

Da jeg forleden selvynkede over massiv kalenderkrise, var et af punkterne, som jeg ikke lige kunne se mig selv gennemføre bare nogenlunde elegant, en såkaldt prøvefilmning i Valby. Go’morgen Danmark, der har redaktion på Nordisk Film, havde foreslået at jeg lige kiggede forbi, med henblik på en boganmeldertjans. Det gjorde jeg så. Altså efter at have siddet i bilen og hyperventileret i 5-10 minutter. Læs hele indlægget

Fedt.

Her kommer lige lidt opkast fra provinsen.

Vi er på Møn, hvor idyllen jo er tommetyk det meste af tiden. Vi hygger os, gør vi! Hver tirsdag bisser Mønboerne i fuld galop mod købstaden Stege, hvor græsningsareaerne er pakket fuld af hoppeborge, honningudsalg, mikrobrygget øl og pølser af hjemmetrillede økokøer. Der danses squaredance, hundreder af pensionister skråler med på Himmlhunden, og det er i det hele taget en ret så stor mundfuld for enhver afmålt Københavner. Vi kan li’ det. På den der let fordømmende facon, naturligvis. Læs hele indlægget

De vigtige ting

Jeg var til et selskab. Nogle af de bedste mennesker jeg kender. God mad, alkohol og højlydte analyser af Mad Men, Breaking Bad og Brian May. De vigtige ting. Sådan en samling mennesker, der gør een rolig og overgearet på een og samme tid. Det er så rart.

Jeg var den eneste, der havde barn med, ja den eneste, der havde lavet et, og det gjorde mig mærkeligt nervøs. Opfører han sig nu ordentligt? Kan alle lide ham, og hvor meget eller lidt må han fylde? De vigtige ting. Jeg tog mig selv i at holde konstant øje, som var han en undsluppen chimpanse i faretruende nærhed af uvurderligt krystal. Han gjorde intet, der bare mindede om primat-opførsel, men gebærdede sig, som en helt almindelig syvårig, der synes voksne er lidt kedelige, men som også er stolt af at være med. Han smagte på det meste, fik massiv chilioverdosis, og bad derpå forsigtigt om en rugbrødsmad. Læs hele indlægget

Første date. Måske..

Jeg har mødt en anden. En anden blogger. Det kalder vi os selv i bloggerkredse (de findes) men ellers vist ikke så meget. Hun hedder Maria, og har Maskinrummet, der har været på min læseliste længe inden jeg selv begyndte at ævle herinde. Hun har sådan en stille, præcis og stemningsmættet tone, der tilfører særegen poesi til de bidske møgfald, hun ofte føler trang til at uddele. Andre gange er hun bare noget så fin, som f.eks. her. Læs hele indlægget