Narrefest.
Nåmen så skulle jeg til fest. Eller det skulle jeg egentlig ikke, for der var sløje udsigter til pasning af afkommet, men jeg ville gerne. Altså sådan rigtig gerne. Det var nemlig sådan en rigtig fest, hos een jeg ser alt for lidt, med voksne, nye mennesker, fancy lejlighed ved vandet, og ikke mindst Nikolaj Sonne, der næppe ville værdige mig et blik, når nu jeg er sådan en sløj type, der ikke har råd til en iPad, men som jeg alligvel virkelig gerne ville bage lidt på. Nåmen det skulle jeg jo ikke, så hul i det. Jeg ville sikkert heller ikke ane hvad jeg skulle sige, og kvaje…
Morgenhår og nordmænd.
Vi har haft besøg af et enormt kamera idag. Der sad en mand fast på det, og denne blev dirigeret rundt af en lille, forfærdeligt rar nordmand. Det var sidste ud af ca. en million lignende besøg, der som regel har fundet sted klokken 6 om morgenen. 6 er IKKE min yndlingstid på dagen. Jeg er ikke fuld af pep og barnlig forventning om dagens mirakler, førend mange kopper kaffe og noget introvert rokken frem og tilbage senere. Læs hele indlægget
At vægre sig ved afkrogsinspektøren.
Jeg tager kun tøjet af for særligt udvalgte. Når der en sjælden gang går en stakkel i fælden, dem med geleen på Riget og min praktiserende læge. Aldrig ellers. Aldrig, blev der sagt! Sidstnævnte tilskuer er nu kommet på måske-listen. Min forrige læge, som jeg har haft siden jeg flyttede for et par år siden, havde en unaturligt afslappet tilgang til vigtigheden af patient-læge forholdet, og man var derfor aldrig sikker på, om det ville være ham eller een af de to andre læger fra den fælles praksis, der ville tage imod een. Jeg var derfor ofte tvunget til at skulle genfortælle alenlange, og ofte pinlige eller pinefulde, sygdomshistorier til en…
Der findes ikke dårligt vejr..
Forleden var jeg til Justice koncert. Havde lige inden været til Gud med Jr., så trængte gevaldigt til noget mere hedensk underholdning, samt en fadøl af en ikke alt for beskeden størrelse. Det var en helt igennem fantastisk koncert. Højt, fransk og bas-tungt. Laserlys og knæklys. Lige hvad jeg trængte til. Jeg lærte dertil et par ting om mig selv og mine venner: Læs hele indlægget
Jeg er grøn og grøn over det hele.
Misundelse er en grim ting. Det skal man holde sig fra. Det er uværdigt, barnligt og aldeles ucharmerende. Noget så ukonstruktivt. Puuha, det er en sløj størrelse, det kan vi ikke lide, og det eksisterer primært som en lidt spøgefuld hypotese, at/hvis/når vi uforvarende planter foden i en dampende bunke af det. Undskyld mig mens jeg vasker mine tæer. Læs hele indlægget
Goddag og farvel.
Du skulle tage at skrive noget mere, sku’ du. Det har jeg hørt en del på det sidste. I nogle år faktisk, men i stadigt stigende grad i dette snart afsluttede 2011. Jeg fik nu afløb for adskillige frustrationer på min madblog Sophyducks.dk , da Junior blev opereret sidst, samt på Juletrauma.dk for nylig, mens resten af skriverierne har været til- og for mig selv, nok mestendels fordi jeg ikke vidste hvor jeg skulle gøre af dem. Nu ender de så her. For ja, der er frustrationer nok i det store hoved i det lille hjem, af hvilke I sikkert snart vil stifte bekendtskab med nogle stykker, men der er…