Nåmen så skul­le jeg til fest. Eller det skul­le jeg egent­lig ikke, for der var slø­je udsig­ter til pas­ning af afkom­met, men jeg vil­le ger­ne. Alt­så sådan rig­tig ger­ne. Det var nem­lig sådan en rig­tig fest, hos een jeg ser alt for lidt, med voks­ne, nye men­ne­sker, fan­cy lej­lig­hed ved van­det, og ikke mindst Niko­laj Son­ne, der næp­pe vil­le vær­di­ge mig et blik, når nu jeg er sådan en sløj type, der ikke har råd til en iPad, men som jeg allig­vel vir­ke­lig ger­ne vil­le bage lidt på. Nåmen det skul­le jeg jo ikke, så hul i det. Jeg vil­le sik­kert hel­ler ikke ane hvad jeg skul­le sige, og kva­je mig gebom­mer­ligt. Hvem har også brug for den slags. Læs hele ind­læg­get

Vi har haft besøg af et enormt kame­ra idag. Der sad en mand fast på det, og den­ne blev diri­ge­ret rundt af en lil­le, for­fær­de­ligt rar nord­mand. Det var sid­ste ud af ca. en mil­li­on lig­nen­de besøg, der som regel har fun­det sted klok­ken 6 om mor­ge­nen. 6 er IKKE min ynd­lings­tid på dagen. Jeg er ikke fuld af pep og barn­lig for­vent­ning om dagens mirak­ler, før­end man­ge kop­per kaf­fe og noget intro­vert rok­ken frem og til­ba­ge sene­re. Læs hele ind­læg­get

Jeg tager kun tøjet af for sær­ligt udvalg­te. Når der en sjæl­den gang går en stak­kel i fæl­den, dem med gele­en på Riget  og min prak­ti­se­ren­de læge. Aldrig ellers. Aldrig, blev der sagt! Sidst­nævn­te til­sku­er er nu kom­met på måske-listen.

Min for­ri­ge læge, som jeg har haft siden jeg flyt­te­de for et par år siden, hav­de en una­tur­ligt afslap­pet til­gang til vig­tig­he­den af patient-læge for­hol­det,  og man var der­for aldrig sik­ker på, om det vil­le være ham eller een af de to andre læger fra den fæl­les prak­sis, der vil­le tage imod een. Jeg var der­for ofte tvun­get til at skul­le gen­for­tæl­le alen­lan­ge, og ofte pin­li­ge eller pine­ful­de, syg­doms­hi­sto­ri­er til en ikke sær­ligt til­ste­de­væ­ren­de ny del­ta­ger, før­end dagens under­sø­gel­se kun­ne kom­me i gang. Det blev mil­dest talt noget træt­ten­de, og jeg var som regel godt vred­la­den inden jeg over­ho­ve­det ankom til kon­sul­ta­tio­nen. Der­for skif­te­de vi læge. Jeg valg­te een, der var tæt på, hav­de rige­lig erfa­ring, men som ikke var alt for affæl­dig, og var vir­ke­lig let­tet da det var gjort. Læs hele ind­læg­get

For­le­den var jeg til Justi­ce kon­cert. Hav­de lige inden været til Gud med Jr., så træng­te geval­digt til noget mere hedensk under­hold­ning, samt en fadøl af en ikke alt for beske­den stør­rel­se. Det var en helt igen­nem fan­ta­stisk kon­cert. Højt, fransk og bas-tungt. Laser­lys og knæklys. Lige hvad jeg træng­te til. Jeg lær­te der­til et par ting om mig selv og mine ven­ner: Læs hele ind­læg­get

Mis­un­del­se er en grim ting. Det skal man hol­de sig fra. Det er uvær­digt, barn­ligt og alde­les uchar­me­ren­de. Noget så ukon­struk­tivt. Puuha, det er en sløj stør­rel­se, det kan vi ikke lide, og det eksi­ste­rer pri­mært som en lidt spø­ge­fuld hypo­te­se, at/hvis/når vi ufor­va­ren­de plan­ter foden i en dam­pen­de bun­ke af det. Und­skyld mig mens jeg vasker mine tæer. Læs hele ind­læg­get

Du skul­le tage at skri­ve noget mere, sku’ du. Det har jeg hørt en del på det sid­ste. I nog­le år fak­tisk, men i sta­digt sti­gen­de grad i det­te snart afslut­te­de 2011. Jeg fik nu afløb for adskil­li­ge fru­stra­tio­ner på min mad­blog Sophyducks.dk , da Juni­or blev ope­re­ret sidst, samt på Juletrauma.dk for nylig, mens resten af skri­ve­ri­er­ne har været til- og for mig selv, nok mesten­dels for­di jeg ikke vid­ste hvor jeg skul­le gøre af dem. Nu ender de så her. For ja, der er fru­stra­tio­ner nok i det sto­re hoved i det lil­le hjem, af hvil­ke I sik­kert snart vil stif­te bekendt­skab med nog­le styk­ker, men der er også almin­de­lig forun­dring, begej­string, idel lyk­ke og syden­de har­me. Læs hele ind­læg­get