Det der med at bo på lan­det, eller i hvert fald ikke i byen læn­ge­re, giver mulig­hed for en mas­se uden­dørs liv, mulig­hed for at plan­te og pluk­ke, fejle og lyk­kes med diver­se køben­hav­ner­gril­ler, og det gør vi ger­ne. Et af de mere sik­re træk er (efter sigen­de) høns. Min søster, som flyt­te­de til øen for nog­le år siden, har altid haft dem, og de har vist sig at være en instant hyg­ge­spre­der, affaldskværn og ægge­bu­tik, som man vir­ke­lig kom­mer til at hol­de af. Der­for skul­le vi selv­føl­ge­lig også have høns. Læs hele ind­læg­get

Det her er for­si­den af haven, hvor de fine bede bare ven­ter på at få end­nu fle­re grønt­sa­ger og urter. Der er kar­to­f­ler på vej og vist en mas­se andre ting, Mads (resi­de­ren­de have-entu­si­ast og kære­ste) har spi­ret henover for­å­ret. Lige umid­del­bart er jeg bare lyk­ke­lig for, at det står lige uden for vin­du­et, at jeg selv kan bestem­me, hvad der skal være i, og det fak­tum, at jeg kan drik­ke min kaf­fe, mens jeg bare glor på det, for en gang skyld uden den van­te mis­un­del­se i maven. I ste­det vil jeg tæn­ke: Der kom­mer til at stå noget rig­tig fint, der er mit, og som jeg helt selv kan tage live at. Læs hele ind­læg­get