Fedt.
Her kommer lige lidt opkast fra provinsen.
Vi er på Møn, hvor idyllen jo er tommetyk det meste af tiden. Vi hygger os, gør vi! Hver tirsdag bisser Mønboerne i fuld galop mod købstaden Stege, hvor græsningsareaerne er pakket fuld af hoppeborge, honningudsalg, mikrobrygget øl og pølser af hjemmetrillede økokøer. Der danses squaredance, hundreder af pensionister skråler med på Himmlhunden, og det er i det hele taget en ret så stor mundfuld for enhver afmålt Københavner. Vi kan li’ det. På den der let fordømmende facon, naturligvis.
Alligevel døjer jeg med lidt kvalme, udover den underholdende, selvforskyldte af slagsen, når arealerne skridtes af, for jeg har aldrig før set så mange fede mennesker. Ikke lidt tykke. Fede. Det kommer der jo af honning og sovs, men kvalmen accellereres af de mange børn, der er nogenlunde lige så enorme, som deres forældre. Hvad faen i helvede er nu det for noget?!
Det er også synd og svært, arv og miljø og alt det der jazz, men helt ærligt! Vi er enige om, at man ikke må slå sine unger, ej heller lukke dem inde i kælderen, eller leje dem ud til skumle onkler i Sønderborg, men hvad med at fucke hele deres krop op med stegt flæsk og cola? Er det ok? Er det for penibelt og socioøkonomisk ubehageligt, til at vi tør røre ved det? Det har jeg det virkelig svært med. Ungerne arver mors sære forhold til mænd, had til Brødby IF og den slags, og det er del af pakken, men er det “bare” en del af familiens historie at være kæmpetyk og ikke have en chance for at være sund, attraktiv, have en fornuftig kropsfornemmelse, opstart af seksualliv, energi eller noget som helst andet fra man er 11? Det kan sgu da ikke være rigtigt.
Jeg arbejder også gevaldigt på at videreføre nogle solide traumer og dårlige vaner i Jr., men prøver så vidt muligt at komme udenom reelle overgreb og svigt, hvilket jeg virkelig synes det er, når man på den måde fratager sine børn muligheder, for i stedet at pådutte dem helbreds- og selvværdsproblemer, på et tidspunkt i deres liv, hvor de bør kunne stole på, at der tages fornuftigt hånd om dem.
Jr. blev jo øremærket, da han vejede et kilo mere end normalkurven, hvilket var komplet absurd, men der fulgte som fortalt heller ingen assistance eller opfølgning med, og jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de her stakkels unger; om de mon også bare får et brev med hjem, og derefter er overladt til egne talenter? Det gør mig meget ked af det, men det gør mig mest af alt vred. Virkelig vred. Ja, vaner er svære at bryde, traditioner ligeså, men det er vores unger, vi taler om. Den første generation nogensinde, der risikerer ikke at blive lige så gamle, som deres forældre. Hold nu kæft, hvor er det sløjt!! Ikke så meget snak, spis jeres fucking grøntsager!
9 Comments
Anne
Hørt!! Bare giv dem tæv med sellerien!! (Altså de fede børns forældre.…ikke børnene)
Dorte (Kaffekværneren)
Weeeeeee jeg er enig. Kommer iøvrigt selv fra Møn og har så sent som i forgårs pisket op og ned af Storegade til tirsdags-tam-tam. med børn, kæreste og mormor. Sidstnævnte bor lige omme bag torvet i Stege.… så vi kunne jo ligeså godt go all in og deltage i “løjerlighederne” derude blandt folk og fæ. Haha! Og jeg så det samme som du. Men jeg er bange for at de forældre ikke kan løfte opgaven med at skåne afkommet for at blive ligeså bolletykke som dem selv. De er for uoplyste. Simpelthen. Men så må nogen jo sige noget til dem. Og hvem???? For gu’ er det da pisse vanrøgt af børnene!
Louise
Du laver en direkte årsagskæde mellem overvægt og ulykke. Og den ses ofte i en tid, hvor sundhed næsten får karakter af gudedyrkelse. Jeg anbefales på det varmeste den samfundsvidenskabelige antologi ‘Mad og måltider’, der kaster yderst interessante perspektiver på diskurser a la dem du præsenterer her.
Sofie
Tak for anbefalingen, den vil jeg lede efter. Jeg mener nu ikke, at kausaliteten er så direkte eller så enkel, men — i dette korte udbrud — blot at det er et meget stort valg at træffe på sine børns vegne. Jeg er på ingen måde sundhedsfanatisk, og tager i store træk afstand fra den nyhellige askese, men det er valg jeg tager som et voksent menneske, hvor det er let at blive tyk med glæde. Det er derimod ikke så nemt at blive slank mod alt, hvad man har lært, og der synes jeg det er triste vilkår og ditto odds for ungerne. Ved jo godt at det er vanvittig kompliceret, men havde lige en “næverne mod himlen”-oplevelse den dag.
Louise
Sorry: Mad,mennesker og måltider
Marie
Har for nylig opdaget den her dejlige blog og nu er der faktisk noget, hvor jeg kan give mit besyv med. For jeg har været en af de der overvægtige børn, med overvægtige forældre, og skulle selv op og runde de 110 kg, før jeg som voksen fandt vejen ned i normalområdet.
Jeg er derfor naturligvis larmende enig, fordi jeg selv har oplevet teenagerårene på plussiden. Men. Handlede det bare om, at forældrene skulle sætte børnene til at spise deres grøntsager og løbe rundt i haven, mens de selv lige kørte på tanken efter is, så ville det sikkert ikke være så stort et problem.
Børn gør desværre bare i stor stil hvad du gør, og ikke hvad du siger, og derfor handler det i stedet lige pludselig om, at forældre med måske 80 kg overvægt tilsammen skal til at genopfinde sig selv og ændre deres liv radikalt for at nå et langsigtet mål. De burde ville det. Men efter selv at have smidt 35 kg, kan jeg godt forstå, at ikke alle har ressourcerne, troen på sig selv, eller overskuddet til det. Desværre.
Men hep, for at sige det højt. For det er underligt at børns sundhed på nogle punkter er blevet et tabu.
Sofie
Du har fuldstændig ret, og det er en benhård erfaring, du har gjort dig.. Det er skide radikalt, at skulle lægge hele sit liv om, og derfor ved jeg jo også godt, at det ikke rækker at ryste næven, men gid det gjorde :-/ Tusinde tak for dit besyv, og for at du ellers synes om skriblerierne her. 🙂
katrinehaldkjeldsen
Hvis Junior er overvægtig, skal min på Julemærkehjem med sine lidt hvalpede lovehandles — men ingen anmærkninger fra sundhedsplejersken af den grund. Tror de er lidt hysteriske i København
Sofie
Det er også sært, for det er jo ikke i København, der er størst problemer. Lovehandles skal børn da have.