Advertisements
Blog,  Det der voksen,  Hverdag,  Teenager

Halvtom rede

En af årets stør­re begi­ven­he­der må siges at være, at Juni­or er begyndt på efter­sko­le. Han har drømt om det læn­ge, og vi har kig­get på en del for­skel­li­ge, talt om mulig­he­der, for­de­le og ulem­per, og ikke mindst solgt fla­sker og tømt spa­re­gri­se for at få det til at gå i opfyl­del­se.

Så da beslut­nin­gen var fal­det og seks måne­ders anspændt nedtæl­ling kom­met til vejs ende for to måne­der siden, afle­ve­re­de vi bar­net cir­ka to timers kør­sel hjem­me­fra, og må der­på blot kryd­se fin­gre for udfal­det. Jeg tror egent­lig, man skal være gen­nem­ført uhel­dig, for at der ikke kom­mer et eller andet godt ud af det, og det er da også min kla­re opfat­tel­se, at han nær­mest ikke kan bli­ve gla­de­re, men det er trods alt en øvel­se for både barn og voks­ne at få en helt ny hver­dag.

Jeg har, må jeg nok indrøm­me, drømt om lidt barn­løs tid, efter man­ge års fokus på kun ham, og selvsagt haft alvor­li­ge samvit­tig­heds­kva­ler over net­op de tan­ker, og det har da også vist sig at være gan­ske rart. Jeg må dog erken­de, at den der ide om, at det vil­le bli­ve en slags anden ung­dom med depra­ve­ret adfærd over en bred kam, måske ikke lig­ger lige om hjør­net. Nu lever vi jo for det før­ste af bir­ke­bla­de og regn­vand for at finan­si­e­re bal­la­den, hvil­ket sæt­ter en alvor­lig dæm­per på niveau­et af cra­zi­ness, men vi er også flyt­tet på lan­det, hvor noget bare altid skal luges eller hen­tes i Harald Nyborg (som jeg elsker), og man jo egent­lig ikke orker at flip­pe for meget ud, når der alli­ge­vel kom­mer Bage­dy­sten om lidt og der sim­rer ting i gry­den.

Jeg skal sim­pelt­hen lære at beskæf­ti­ge mig med mig selv, og det er alt­så en løjer­lig sport. Beva­res, det er vir­ke­lig (vir­ke­lig vir­ke­lig!) befri­en­de at slip­pe for tid­li­ge mor­ge­ner og mad­pak­ker, efter 15 år med utro­lig man­ge af slagsen, og jeg siger mig hel­ler ikke fri for en vis let­tel­se over det mar­kan­te fald i hver­dags­kon­flik­ter, smæk­ke­de døre og almen teen-dren­ge­dunst, men jeg er end­nu ikke fly­den­de i “få dig en knaslæk­ker hver­dag pro­p­fuld af mening”. Jeg behø­ver ikke mening, i ordets mere ele­ve­re­de for­stand, og er helt ok med til­fæl­dets musik og vari­e­ren­de mæng­der ind­hold, men der lig­ger nok et rela­tivt højt antal kre­a­ti­ve dim­se­pro­jek­ter og et dit­too lim­pi­stols­for­brug i min frem­tid, og det skal jeg vist bare fin­de fred med.

Øvel­sen består der­til også i at læg­ge cur­ling­gea­ret på hyl­den og sim­pelt­hen give slip et års tid. Bare se hvad der sker, når man tager sig selv og de van­te ram­mer ud af lig­nin­gen, og lader andre, kom­pe­ten­te hæn­der tage over. Mesten­dels for at lade ham selv bli­ve den kom­pe­ten­te, og det har jeg det fak­tisk rig­tig fint med. Jeg føler abso­lut ingen trang til at at tjek­ke, om han nu har nok rent tøj (han har selv stå­et for sin tøjvask, siden han var 9), eller om der tages nok høj­de for hans sær­li­ge behov. Fak­tisk sat­ser jeg på, at hans behov ryger lidt i bag­grun­den, sær­ligt for ham selv, og at den pri­mæ­re opga­ve bli­ver at få et stort fæl­les­skab til at køre, selv­om der må klip­pes en tå hist og her. Han er grund­læg­gen­de kom­plet immun over for grup­pe­pres, hvil­ket er en mas­siv for­del, og udle­ver der­for også sit lidt skæ­ve selv uden den sto­re tøven, men hvor­dan det spil­ler i et døgn­fæl­les­skab, hvor alle skal juste­re mæng­den af sig selv hist og her, bli­ver en stor del af pro­jek­tet. Det er ikke mig, der skal orke­stre­re eller opfin­de udfø­rel­sen, og det er egent­lig en let­tel­se.

Jeg har tænkt mig at blan­de mig så lidt som muligt, lige så meget for min egen skyld, og bare glæ­de mig til at se, hvil­ken ver­sion han udkom­mer i til som­mer. I mel­lem­ti­den reg­ner jeg med at bli­ve en haj til stra­maj og for­hå­bent­lig se kære­sten lidt dybe­re i øjne­ne, når vi alt­så ikke lige skal luge.

Adver­ti­se­ments

Skriv endelig en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: