Advertisements
  • Andre dumme mennesker,  En slags selvindsigt,  Kærlighed

    Spøgelser.

    Der kom jo een ekstra. I hvert fald noget af tiden, og mere eller min­dre kon­stant i mit hoved, hvor der her­sker nye spæn­den­de neu­ro­ser. Ham med uret er sta­dig inden­for sofaræk­ke­vid­de, og sofa­en ryk­ket nær­me­re. Det er godt. Vir­ke­lig godt. Hvis alt­så vi ku være lidt ale­ne i ny og næ. Jr. er her, hvil­ket der egent­lig kom­mer for­bav­sen­de få kon­tro­ver­ser ud af, men der­u­d­over er hyt­ten kon­stant pro­p­fuld af eksorcis­me­kræ­ven­de bæster, der ras­ler med kæder og tuder ører­ne ful­de af irra­tio­nel­le kom­plek­ser. Træls væs­ner, der ikke nød­ven­dig­vis altid har været sådan, men som, i deres ex-egen­skab, er ble­vet vir­ke­lig anstren­gen­de typer. Mine spø­ger i hal­ler­ne med opmun­tren­de kom­men­ta­rer…

  • Junior,  Ting jeg ikke forstår

    Guds liste

    Om tors­da­gen går vi jo til Gud, eller Jr. gør, mens jeg stir­rer på min tele­fon i skær­sil­den ven­te­rum­met. Så vi var alt­så i kir­ke. Den der høje byg­ning, der er helt tom. Den dag var der nu godt fyldt op, da de syn­gen­de børn, som Jr. gjal­der med, skul­le syn­ge nyligt indø­vet mate­ri­a­le til en såkaldt pas­tag­ud­stje­ne­ste. Kir­ken er der­for mesten­dels fyldt op af bør­ne­nes fami­li­er, der tager bil­le­der og glæ­der sig til den gra­tis mad, der føl­ger efter, men nok om det. Læs hele ind­læg­get

  • ADHD,  Junior,  Mobning

    Residerende superhelt.

    Jeg har nævnt det før, at Jr. har nog­le pro­ble­mer med mob­ning. Det er en evig kil­de til bekym­ring og tri­stes­se, men vi arbej­der på at fin­de løs­nin­ger, og det går lang­somt fremad. Han går i en spe­ci­al­klas­se (pri­mært ADHD-diag­no­ser), der kal­des A‑Gruppen, og for­le­den med­del­te en stør­re grup­pe fra “nor­mal­klas­sen”, at de ikke vil­le lege med de der A‑børn. Jr. var meget påvir­ket af at være sat i bås på den måde, og har ruget en del over det siden. Læs hele ind­læg­get

  • Junior

    Junior, et læspende orakel.

    Ham der bar­net, jeg har lavet for nog­le år siden, er en klog dreng. Det kan ofte være lidt svært at få øje på, da han stil­ler helt van­vit­tigt man­ge dum­me spørgs­mål (og nog­le rig­tig gode i ny og næ), som regel udsprun­get af him­mel­rå­ben­de doven­skab. Når han f.eks. ræk­ker et par buk­ser frem, og spør­ger om han kan pas­se dem, kan man godt bli­ve en ken­de udmat­tet, og fejrer hel­ler ikke just hans lysen­de intel­lekt, når han hver dag spør­ger om det er fre­dag, om det er morgen/aften/jul eller mon ikke ved at være hans fød­sels­dag. NEJ, din slik­hungren­de amø­be, det er IKKE fre­dag, for det var det i…

  • Det der voksen,  Junior,  Ting jeg ikke forstår

    Synger sange om sodomi.

    Hjem­me hos mig lyder det sådan her for tiden: Alt føles som tom­gang, jeg ryk­ker ikke. Par­ke­rings­plad­sen, den er sta­dig tom. Så jeg hen­ter en omgang og tøm­mer fla­sken, for her på plad­sen vil jeg fal­de om. Eller sådan her: Hvis livet var en kæl­ling, gif­ted’ jeg mig med hen­de, og holdt hen­de i snor, så jeg altid ku’ smæk’ hen­de. Læs hele ind­læg­get

  • Andre dumme mennesker,  Ting jeg ikke forstår

    Fortiden, det billige skidt.

    Mata­dor er til­ba­ge. Det er vi man­ge, der sæt­ter stor pris på, selv­om det der­ved afslø­res, at man rent fak­tisk sid­der hjem­me en lør­dag aften, og alt­så ikke har sådan et rig­tigt liv uden tøj på i Kød­by­en. Pyt. Jr. har fat­tet inter­es­se for seri­en, og selv­om jeg tviv­ler på at sær­ligt sto­re dele af dia­lo­gen giver mening for ham, er han alli­ge­vel vir­ke­lig nys­ger­rig. “Så kan jeg lære noget om gam­le dage”, siger han entu­si­a­stisk, og møf­ler sig ind under min arm i sofa­en. Læs hele ind­læg­get

  • Andre søde mennesker,  Det der voksen

    Mig og Morten Resen. (Og buttplugs)

    Da jeg for­le­den selvyn­ke­de over mas­siv kalen­der­kri­se, var et af punk­ter­ne, som jeg ikke lige kun­ne se mig selv gen­nem­fø­re bare nogen­lun­de ele­gant, en såkaldt prø­ve­film­ning i Val­by. Go’­mor­gen Dan­mark, der har redak­tion på Nor­disk Film, hav­de fore­slå­et at jeg lige kig­ge­de for­bi, med hen­blik på en bogan­mel­dertjans. Det gjor­de jeg så. Alt­så efter at have sid­det i bilen og hyper­ven­ti­le­ret i 5–10 minut­ter. Læs hele ind­læg­get

  • Det der voksen,  En slags selvindsigt

    Mere Mayland, tak.

    Min søster er gift med sin Mayland kalen­der. Det er en tyk satan, der hol­der hen­de beskæf­ti­get, om man så må sige, og jeg beun­drer hen­des evne til at få pisket hver en detal­je til ske­ma­lagt under­da­nig­hed. På magisk vis får hun huske­sed­ler, møder, arbej­de, soci­al­liv, juleøn­sker, ide­er og gode for­slag ban­ket ned på de tætskrev­ne sider, og kan der­for altid lige slå op (mens vi andre bæver i nær­he­den af den enor­me bog) og få 100 ting på plads på fem minut­ter. Jeg tæn­ker at der må føl­ge vok­sen ro med den slags over­blik. Det vil jeg også have. Læs hele ind­læg­get