Recent Posts

Det skal jeg nå.

Fjorten dage i sommerhus. Masser af sol, lidt regn og en lang liste af praktiske gris opgaver, der nu engang følger med, når huset er lavet af træ og er hundrede år gammelt. Dertil en endnu længere mental liste. En indre opremsning af alt det, man lige kan nusse lidt med. Vejen til det der kvalitetstid og den indre ro: Læs hele indlægget

Fedt.

Her kommer lige lidt opkast fra provinsen.

Vi er på Møn, hvor idyllen jo er tommetyk det meste af tiden. Vi hygger os, gør vi! Hver tirsdag bisser Mønboerne i fuld galop mod købstaden Stege, hvor græsningsareaerne er pakket fuld af hoppeborge, honningudsalg, mikrobrygget øl og pølser af hjemmetrillede økokøer. Der danses squaredance, hundreder af pensionister skråler med på Himmlhunden, og det er i det hele taget en ret så stor mundfuld for enhver afmålt Københavner. Vi kan li’ det. På den der let fordømmende facon, naturligvis. Læs hele indlægget

De vigtige ting

Jeg var til et selskab. Nogle af de bedste mennesker jeg kender. God mad, alkohol og højlydte analyser af Mad Men, Breaking Bad og Brian May. De vigtige ting. Sådan en samling mennesker, der gør een rolig og overgearet på een og samme tid. Det er så rart.

Jeg var den eneste, der havde barn med, ja den eneste, der havde lavet et, og det gjorde mig mærkeligt nervøs. Opfører han sig nu ordentligt? Kan alle lide ham, og hvor meget eller lidt må han fylde? De vigtige ting. Jeg tog mig selv i at holde konstant øje, som var han en undsluppen chimpanse i faretruende nærhed af uvurderligt krystal. Han gjorde intet, der bare mindede om primat-opførsel, men gebærdede sig, som en helt almindelig syvårig, der synes voksne er lidt kedelige, men som også er stolt af at være med. Han smagte på det meste, fik massiv chilioverdosis, og bad derpå forsigtigt om en rugbrødsmad. Læs hele indlægget

Det er vores plet, kast ikke op.

Jeg sidder i familiens sommerhus på Møn. Her har jeg været tusinde gange før. Det er altid det samme med minimale variationer, et faktum jeg hadede som teenager, men som nu er værdsat i en anden grad. I det mindste indtil Jr.s hoved eksploderer af kedsomhed, og man må spænde legehjelmen gevaldigt. Derfor opfandt Gud kage,brætspil og Nintendo. Tak. Læs hele indlægget

Rundstykke!

Forrige indlæg forsvandt, pga. helt elendigt signal i sommerhuset, da jeg skulle uploade. Den har heller ikke gemt kladden. Arbejder på sagen, men går lige ud og bider i noget først. 🙁

Første date. Måske..

Jeg har mødt en anden. En anden blogger. Det kalder vi os selv i bloggerkredse (de findes) men ellers vist ikke så meget. Hun hedder Maria, og har Maskinrummet, der har været på min læseliste længe inden jeg selv begyndte at ævle herinde. Hun har sådan en stille, præcis og stemningsmættet tone, der tilfører særegen poesi til de bidske møgfald, hun ofte føler trang til at uddele. Andre gange er hun bare noget så fin, som f.eks. her. Læs hele indlægget

Drømmemand.

Forleden drømte jeg, at Nikolaj Sonne havde læst mit indlæg om nærved-og-næsten-festen , og i sin uendelige visdom og enorme kærlighed til lige netop min slags havde sendt mig en iPad med posten. Han må jo have et massivt lager af fryns til den slags anledninger, og kunne dårligt finde en mere taknemmelig og charmerende modtager. Der var et fint lille kort med. Ikke noget skummelt, for vi kender jo ikke hinanden så godt endnu, og det er vigtigt ikke at være for anmassende, men betænksomt og underspillet. Jeg græd lidt. Også da jeg vågnede, eller i de 30 sekunder det tager ens hjerne at acceptere konceptet “vågen”, mens man stadig har lov at holde fast i en anden, kompliceret men vidunderligt uskarp, virkelighed. Læs hele indlægget

Konstigt.

Det her er ikke et indlæg. Jeg er her faktisk ikke. Vil blot dele nogle sære småting fra min uge i Sverige.

 I sverige er der langt til alt, især til underholdningen. Derfor har de…Bilbingo. Jo jo. Man sidder i tre timer (!), blandt 200 dybt fokuserede svenskere på en mark. Permanent ophold i sin bil, der jo heldigvis er en indfødt Saab, så det ikke bliver alt for mærkeligt, hvor man lytter til en lun ældre herre, der over stadionhøjttalere siger tal i meget roligt tempo. Man dytter, når man har bingo. Overalt lurer stille panik. Der skules og krydses af, drikkes kaffe fra thermokande.

Lun fætter i højttaler: Var det feltutning? Har vi feltutning?Tutta igjen, om du har bingo!

Det er noget af det særeste. Vi har gjort det to gange.

Hvis man kører en times tid, for at finde mere børneegnet underholdning, kommer man til Halmstad, hvor de har et lille tivoli. Et dejligt sted med fine forlystelser og vandland. I det limbo mellem land og vand, forlystelse og hygge findes verdens nok langsomste baljebane. Man kunne ikke så meget andet end at tage sig en lur eller gøre oprør. Stedet mente måske derfor, at man kunne blive fristet til at ty til ekstremer, og frabad sig sporadisk heilen. Fair nok. Læs hele indlægget


%d bloggers like this: