Recent Posts

At vægre sig ved afkrogsinspektøren.

Jeg tager kun tøjet af for særligt udvalgte. Når der en sjælden gang går en stakkel i fælden, dem med geleen på Riget  og min praktiserende læge. Aldrig ellers. Aldrig, blev der sagt! Sidstnævnte tilskuer er nu kommet på måske-listen.

Min forrige læge, som jeg har haft siden jeg flyttede for et par år siden, havde en unaturligt afslappet tilgang til vigtigheden af patient-læge forholdet,  og man var derfor aldrig sikker på, om det ville være ham eller een af de to andre læger fra den fælles praksis, der ville tage imod een. Jeg var derfor ofte tvunget til at skulle genfortælle alenlange, og ofte pinlige eller pinefulde, sygdomshistorier til en ikke særligt tilstedeværende ny deltager, førend dagens undersøgelse kunne komme i gang. Det blev mildest talt noget trættende, og jeg var som regel godt vredladen inden jeg overhovedet ankom til konsultationen. Derfor skiftede vi læge. Jeg valgte een, der var tæt på, havde rigelig erfaring, men som ikke var alt for affældig, og var virkelig lettet da det var gjort. Læs hele indlægget

Drengebørn.

Jr har ven på besøg. Jeg sidder derfor i køkkenet, mens komfuret bobler af de enorme mængder foder, der inden længe skal stoppes i dem, for at de ikke falder om af overanstrengelse. Jeg sidder her og lytter, og bryder i nødstilfælde ind, men kan ikke påstå at observatør-rollen giver mig dybere indsigt i, hvad det hele går ud på. Hvorfor er drenge så mærkelige? Læs hele indlægget

Tumpe op.

Der er dage, hvor jeg ser mindst 6 måneder yngre ud, har held til at kreere vildt kreativ mad, hvor Junior selvsagt deltager smilende i hele processen, og hvor jeg kun siger kække ting til stor glæde for mine omgivelser. Og så er der alle de andre dage.

Her er de nyeste af sidstnævnte:

  • Da det her skete.. Nuff said!
  • Da jeg ankom til ovennævnte domæne, på alle måder udtrådt og uentusiastisk, hvor Junior jo synger til/for/med (?) Gud, for derpå at blive ignoreret og stiltiende hånet af godt ti forældre, der har besluttet at løbe sammen hver gang, så de rigtig kan få noget ud af tiden. En veritabel mur af svedtransporterende materialer, der betragtede mig lidt medlidende, mens de strakte og bøjede de blanke muskelgrupper. Jeg stirrede indædt på min telefon, og tænkte på steg, som man jo gør.
  • Da jeg, i et forsøg på at være hjælpsom og moderlig, tilbød at vise Jr. nogle teknikker til det oliemaleri, han var ved at begå, fik denne trætte respons: “Det må du nok lade mig om. Sæt du dig bare lidt ned”.

Jeg skal lige tænke lidt over, hvor jeg rigtig har brilleret… Læs hele indlægget

Mors hammer.

Jeg har neglemærker i håndfladerne. De har været der en times tid,og ankom i selskab med hjertebanken og damp ud af ørerne. Blev simpelthen så edderspændt rasende, at jeg endnu er ret overrasket over, at ingen kom til skade. At ingen børn kom til skade, vel at mærke.

Kort version: min søn bliver mobbet af ungerne i gården. Lang version: min søn er en sær starut, der taler sært, siger de mest random ting på jorden, går lidt sært efter flere klumpfodsoperationer og har generelle besværligheder med at aflæse gængse sociale koder i visse børnegrupper. Det har i lang tid været årsag til mange kontroverser blandt især den ret sammentømrede og lidt hårde drengegruppe. Tilbage til den korte version, for det er uvægerligt der vi ender. Han er et nemt offer, og er selvsagt også tit skideirriterende, men insisterer alligevel på, med velvalgte pauser, at prøve igen og igen. Han laver en slagplan, husker sig selv på de vigtigste regler blandt drenge og børn i det hele taget, finder noget sjovt, som alle kan lege med, og begiver sig gang på gang derud med håbet om almindelige, gode legeoplevelser. Han er lavet af et stof, jeg ofte slet ikke forstår. Han kommer som regel grædende tilbage indenfor ganske kort tid. Mor kæmper lidt. Læs hele indlægget

Hallo i røret.

Jeg har nævnt det før, og truet med at vende tilbage til det, det der med at være vænnet til hospitaler. På Riget skal man vænne sig til mange ting. Nogle gange flytter de rundt på mine bryster og pynter med gele, mens de andre gange stikker mig ind i røret. Den halvårlige MR scanning er, ligesom resten af regimet, ikke noget voldsomt indgreb,  men dog alligevel en røvirriterende solo-øvelse. Den kan jeg ikke slippe for, men kan da plage andre med den.. Læs hele indlægget

Der findes ikke dårligt vejr..

Forleden var jeg til Justice koncert. Havde lige inden været til Gud med Jr., så trængte gevaldigt til noget mere hedensk underholdning, samt en fadøl af en ikke alt for beskeden størrelse. Det var en helt igennem fantastisk koncert. Højt, fransk og bas-tungt. Laserlys og knæklys. Lige hvad jeg trængte til. Jeg lærte dertil et par ting om mig selv og mine venner: Læs hele indlægget

Ikke stå der og heile!

Jeg har haft en god uge. En god måned. Det’ sikkert forbigående, men jeg er glad. Rigtig glad.

Forleden talte jeg med en mand i arbejdsøjemed. Han var også glad. Vores møde gjorde ham faktisk så glad, at han afsluttede med at hæve sin håndflade, som skulle han til at aflægge ed af en art. Der var, så vidt jeg ved, ingen edsvoren del af samarbejdet, så jeg antog, at han enten var helt pjattet med Adolf, eller mere sandsynligt inviterede til en såkaldt “high-five”. Det havde han ikke behøvet. Læs hele indlægget

Hulu bu luuu..

Jeg kune SLET ikke kende dig!! Det har jeg hørt fra to forskellige. Samme aften, samme fest. Efter jeg var gået. Mænd er dumme!

Havde det nu været light-versionen, a la: “Hvor ser du anderledes ud, jeg kunne næsten ikke kende dig!”, så kunne man fristes til at tage det som et kompliment. Men nej. Der er her tale om to mennesker, som jeg har mødt adskillige gange. De er vældig søde, og vi har flere gange mødtes i lettere overrislet tilstand, men har dog ikke, i hvert fald ikke hver gang, været så fulde, at de ikke kan forventes at vide, hvem jeg er. Der er tilmed tale om en hel aften, hvor vi flere gange rendte ind i hinanden, hilste, skålede og alt det der knas, mens de absolut ingen anelse har haft, om hvem jeg var. Læs hele indlægget


%d bloggers like this: