Advertisements
ADHD,  Junior,  Mobning

Residerende superhelt.

Jeg har nævnt det før, at Jr. har nog­le pro­ble­mer med mob­ning. Det er en evig kil­de til bekym­ring og tri­stes­se, men vi arbej­der på at fin­de løs­nin­ger, og det går lang­somt fremad.

Han går i en spe­ci­al­klas­se (pri­mært ADHD-diag­no­ser), der kal­des A‑Gruppen, og for­le­den med­del­te en stør­re grup­pe fra “nor­mal­klas­sen”, at de ikke vil­le lege med de der A‑børn. Jr. var meget påvir­ket af at være sat i bås på den måde, og har ruget en del over det siden.

Da jeg hen­te­de ham i dag, for­tal­te han så med iskold ro, at han hav­de fået sin lærer til at gå med ned i den pågæl­den­de klas­se, hvor­ef­ter han hav­de stil­let sig mut­ters ale­ne op for­an tav­len, og hav­de for­kla­ret dem, at det gjor­de ham ked af det, og han synes de skul­le prø­ve at fin­de en løs­ning, og lege lidt mere sammen.

WHAT!?!

Jeg er mål­løs. Dren­gen har ver­dens stør­ste nos­ser og fine­ste lil­le sjæl! Jeg er dybt impo­ne­ret. Tænk at han tør. Det tror jeg fak­tisk ikke, jeg selv hav­de turdet.

Det var jeg lige nødt til at for­tæl­le, for ikke at spæ­ne ud på gaden og råbe det til vildt­frem­me­de. Hold nu kæft, hvor er jeg stolt af den knægt!!

Adver­ti­se­ments

18 Comments

Skriv endelig en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: