Tag: barnlig

Spirende teenager

Spirende teenager

For et par uger siden blev Juni­or 13. Det er alt­så alvor. Jeg for­står ikke helt, hvor­dan vi kom (leven­de) til det punkt, men her er vi alt­så, med en tee­na­ger i huset. Han er selv ret så impo­ne­ret, som hav­de han arbej­det sig frem på sine græ­den­de knæ til den­ne hæders­be­vis­ning, og dagen der­for var andet og mere end blot en fød­sels­dag. Læs hele ind­læg­get

Fødselsdag.

Da jeg blev 30, tog jeg ud at spi­se med min fami­lie. Min far hav­de et flag i hån­den, så tje­ne­ren spurg­te hvem og hvor man­ge år dagen dre­je­de sig om. Jeg ind­vie­de ham i detal­jer­ne, hvor­ef­ter han så med­li­den­de på mig, og sag­de: “Av!!”. Inde­ed.

I tirs­dags blev jeg så 35. Slut med star­ten af tre­di­ver­ne, nu er jeg halvvejs til 70. Det bør man ikke dvæ­le ved, det er jo bare et tal og bla. bla bla. Jeg hav­de egent­lig hel­ler ikke dvælet som sådan, før­end i dage­ne op til, hvor det plud­se­lig begynd­te at svi­de en smu­le. “Av” run­ge­de i mit hoved, og jeg trø­ste­de mig med, at jeg sta­dig var sød og rar, at en mand til­med var enig deri, samt at min søster snart bli­ver 40, hvil­ket, trods alt, må gøre en ken­de mere nas. Det var­me­de jeg mig ved, på en sød og rar måde. Læs hele ind­læg­get

Jeg er grøn og grøn over det hele.

Mis­un­del­se er en grim ting. Det skal man hol­de sig fra. Det er uvær­digt, barn­ligt og alde­les uchar­me­ren­de. Noget så ukon­struk­tivt. Puuha, det er en sløj stør­rel­se, det kan vi ikke lide, og det eksi­ste­rer pri­mært som en lidt spø­ge­fuld hypo­te­se, at/hvis/når vi ufor­va­ren­de plan­ter foden i en dam­pen­de bun­ke af det. Und­skyld mig mens jeg vasker mine tæer. Læs hele ind­læg­get


%d bloggers like this: