Advertisements
  • Andre dumme mennesker,  Junior,  Ting jeg ikke forstår

    Fede tider. Tynde læger.

    Jeg fik et inter­es­sant brev fra Jr.s sko­le igår. Den årli­ge hel­breds­un­der­sø­gel­se, der fore­ta­ges af sko­les­und­heds­ple­jer­sken og en bør­ne­læ­ge, var nået frem til det noget over­ra­sken­de resul­tat, at min søn er over­væg­tig. Var det for­di lægen hav­de under­søgt hans gene­rel­le sund­heds­til­stand? Nej. Det var for­di hans vægt lå 1–3 kilo over nor­mal­kur­ven i det ske­ma, som lægen, med sin åben­ly­se fag­lig­hed, kun kun­ne døm­me ud fra. Den pro­fes­sio­nel­le kon­klu­sion udlø­ste et stør­re kom­pen­di­um om smørs ikke-slan­ken­de virk­ning, vig­tig­he­den af grønt­sa­ger, at slik ikke er hver­dagskost og andre åben­ba­rin­ger. Jeg stir­re­de noget van­tro på papi­rer­ne. Læs hele ind­læg­get Adver­ti­se­ments

  • Junior,  Løjerligheder

    Sygt barn/Sandheden om Kidd.

    Jr. var syg for­le­den. Et par dage med høj feber, mors seng og alt fra Pixar. Der er noget sært betryg­gen­de ved at have sygt barn hjem­me. Lige bort­set fra at det er røv­be­la­sten­de, og man abso­lut intet når eller kan, så er det også dej­lig sim­pelt og nært. Du har feber, vil kun have drik­key­og­hurt og aes det meste af tiden. Tjek. Der kan jeg ikke kva­je mig alt for meget. Det brin­ger min­der fra da han var baby, og bare skul­le hol­des tryg og i live. Ingen mob­ning, ingen bord­ma­ne­rer, ikke så meget pis. Læs hele ind­læg­get

  • Junior,  Ting jeg ikke forstår

    Drengebørn.

    Jr har ven på besøg. Jeg sid­der der­for i køk­ke­net, mens kom­fu­ret bob­ler af de enor­me mæng­der foder, der inden læn­ge skal stop­pes i dem, for at de ikke fal­der om af overan­stren­gel­se. Jeg sid­der her og lyt­ter, og bry­der i nødstil­fæl­de ind, men kan ikke påstå at obser­va­tør-rol­len giver mig dybe­re ind­sigt i, hvad det hele går ud på. Hvor­for er dren­ge så mær­ke­li­ge? Læs hele ind­læg­get

  • ADHD,  Andre dumme mennesker,  Mobning

    Mors hammer.

    Jeg har neg­le­mær­ker i hånd­fla­der­ne. De har været der en times tid,og ankom i sel­skab med hjer­te­ban­ken og damp ud af ører­ne. Blev sim­pelt­hen så edder­spændt rasen­de, at jeg end­nu er ret over­ra­sket over, at ingen kom til ska­de. At ingen børn kom til ska­de, vel at mær­ke. Kort ver­sion: min søn bli­ver mob­bet af unger­ne i går­den. Lang ver­sion: min søn er en sær sta­rut, der taler sært, siger de mest ran­dom ting på jor­den, går lidt sært efter fle­re klump­fod­s­o­pe­ra­tio­ner og har gene­rel­le besvær­lig­he­der med at aflæ­se gængse soci­a­le koder i vis­se bør­ne­grup­per. Det har i lang tid været årsag til man­ge kon­tro­ver­ser blandt især den ret sam­men­tøm­re­de…

  • Junior,  Ting jeg ikke forstår

    At klappe med Gud.

    Idag har jeg været i kir­ke. Eller menig­heds­hus. Juni­or, der er en meget syn­gen­de type, vil­le ger­ne prø­ve at syn­ge i kir­kens bør­ne­kor, og da han (pga. ope­ra­tio­ner i fød­der­ne) altid har haft svært ved at fin­de en fri­tidsak­ti­vi­tet, opmun­tre­de jeg geval­digt. Så afte­nen stod på syn­gen­de børn, mum­len­de for­æl­dre, Lis med knold i nak­ken og meget højt regi­ster og Gui­tar-Her­man. Der­til rig­tig meget Gud. Læs hele ind­læg­get

  • Løjerligheder

    Hysteri

    “Mor, er du i løbe­tid?”. Spørgs­må­let løb ube­svæ­ret over Juni­o­rs læber en alt for tid­lig mor­gen. Før­end jeg refe­re­rer mere fra den vidun­der­ligt opbyg­ge­li­ge sam­ta­le, bør det nok næv­nes at han hav­de til­bragt wee­ken­den i sel­skab med en hund. Der var også men­ne­sker til­ste­de, men (hun)hunden efter­lod åben­bart det stør­ste ind­tryk, da den wee­ken­den igen­nem hav­de døjet med noget hyste­ri. Hyste­ri på den rig­tig gam­mel­dags hor­mon-facon, der i tider­nes mor­gen drev medi­ci­ne­re til at opfin­de- og prak­ti­se­re vibre­ren­de behand­lings­me­to­der; alt­så  køns­be­tin­get gal­skab for­år­sa­get af mang­len­de omgang med en ordent­lig han(hund). Læs hele ind­læg­get