Tag: ferie

Søjledrømme

Jeg har været lidt væk. Mest oppe i hove­d­et. Der duk­ke­de så man­ge ting op i kølvan­det på fil­men, der gjor­de mig så uen­de­ligt træt. Træt af mis­for­stå­el­ser, luk­ket­hed og vre­de. Så jeg tog på ferie og blæ­ste dem alle et styk­ke. Ferie viste sig også at være lidt et pro­jekt, for nu er der en urmand med, og hvem bestem­mer så? Det gør jeg jo, men vel ikke hele tiden, og hvad hulen gør man så med det, og kan den slags nye situ­a­tio­ner være rare hele tiden? Det bli­ver jeg nok nødt til at fin­de ud af een af dage­ne, og så siger jeg lige til. Min hjer­ne er træt på helt nye måder. Nær­mest lyk­ke­lig det meste af tiden, men ude på vir­ke­lig dybt vand. Læs hele ind­læg­get

Det skal jeg nå.

Fjor­ten dage i som­mer­hus. Mas­ser af sol, lidt regn og en lang liste af prak­ti­ske gris opga­ver, der nu engang føl­ger med, når huset er lavet af træ og er hund­re­de år gam­melt. Der­til en end­nu læn­ge­re men­tal liste. En indre oprems­ning af alt det, man lige kan nus­se lidt med. Vej­en til det der kva­li­tet­s­tid og den indre ro: Læs hele ind­læg­get

Det er vores plet, kast ikke op.

Jeg sid­der i fami­li­ens som­mer­hus på Møn. Her har jeg været tusin­de gan­ge før. Det er altid det sam­me med mini­ma­le vari­a­tio­ner, et fak­tum jeg hade­de som tee­na­ger, men som nu er værds­at i en anden grad. I det mind­ste ind­til Jr.s hoved eks­plo­de­rer af kedsom­hed, og man må spæn­de lege­hjel­men geval­digt. Der­for opfandt Gud kage,brætspil og Nin­ten­do. Tak. Læs hele ind­læg­get

Konstigt.

Det her er ikke et ind­læg. Jeg er her fak­tisk ikke. Vil blot dele nog­le sære små­ting fra min uge i Sve­ri­ge.

 I sve­ri­ge er der langt til alt, især til under­hold­nin­gen. Der­for har de…Bil­bingo. Jo jo. Man sid­der i tre timer (!), blandt 200 dybt foku­se­re­de sven­ske­re på en mark. Per­ma­nent ophold i sin bil, der jo hel­dig­vis er en ind­født Saab, så det ikke bli­ver alt for mær­ke­ligt, hvor man lyt­ter til en lun ældre her­re, der over sta­dionhøjt­ta­le­re siger tal i meget roligt tem­po. Man dyt­ter, når man har bingo. Overalt lurer stil­le panik. Der sku­les og kryd­ses af, drik­kes kaf­fe fra ther­mokan­de.

Lun fæt­ter i højt­ta­ler: Var det fel­tut­ning? Har vi feltutning?Tutta igj­en, om du har bingo!

Det er noget af det sære­ste. Vi har gjort det to gan­ge.

Hvis man kører en times tid, for at fin­de mere bør­ne­eg­net under­hold­ning, kom­mer man til Halmstad, hvor de har et lil­le tivo­li. Et dej­ligt sted med fine for­ly­stel­ser og vand­land. I det lim­bo mel­lem land og vand, for­ly­stel­se og hyg­ge fin­des ver­dens nok langs­om­ste bal­je­ba­ne. Man kun­ne ikke så meget andet end at tage sig en lur eller gøre oprør. Ste­det men­te måske der­for, at man kun­ne bli­ve fri­stet til at ty til ekstre­mer, og fra­bad sig spora­disk hei­len. Fair nok. Læs hele ind­læg­get

Ferieindrømmelser.

Jeg har været i Sve­ri­ge. I en hel uge. Der var ingen pal­mer, og solen skin­ne­de kun cir­ka halv­de­len af tiden, men det gæl­der sta­dig.

Jr. og jeg var afsted med min søster, en gam­mel venin­de, hen­des kære­ste og deres 9 måne­der gam­le dreng. Knæhøj idyl med lang­bord og lyse­dy­ge. Vir­ke­lig man­ge lyse­du­ge. Bro­de­re­de børn (I ved hvad jeg mener), dit­to lam­per og mas­ser af lyst træ. Grimt og vidun­der­ligt på sam­me tid. Læs hele ind­læg­get

Pakkehjælp, please!

Idag er jeg offi­ci­elt gået på ferie. I en stor uges tid, i hvert fald. Vi skal til Sve­ri­ge, hvor det ikke just lader til at vej­ret er vidun­der­ligt i dis­se dage, men hvor der er sø, båd, bade­bro og mas­ser af det der natur. Godt med vin, bøf og kage oveni, og så kan det ikke gå galt.

Det gør det nu alli­ge­vel ret tit, for sagen er den, at jeg ALTID glem­mer noget vig­tigt. Så bør man skri­ve lister, vil­le en klog sige, og det gør jeg skam også, men det er lister­ne selv, der er man­gel­ful­de. Hvis vi skul­le til Paris eller en anden, butiks­mæt­tet stor­by, vil­le det blot være et spørgs­mål om at købe det glem­te i en ruf. Men nu skal vi alt­så til en kom­plet men­ne­ske­for­ladt plet langt ude i sko­ven, og det er LANGT i Sve­ri­ge, hvor det hur­tigt kan bli­ve træls at have glemt noget essen­ti­elt. Læs hele ind­læg­get


%d bloggers like this: