• ADHD,  Andre søde mennesker,  Junior,  Opdragelse,  Teenager

    Spirende teenager

    For et par uger siden blev Juni­or 13. Det er alt­så alvor. Jeg for­står ikke helt, hvor­dan vi kom (leven­de) til det punkt, men her er vi alt­så, med en tee­na­ger i huset. Han er selv ret så impo­ne­ret, som hav­de han arbej­det sig frem på sine græ­den­de knæ til den­ne hæders­be­vis­ning, og dagen der­for var andet og mere end blot en fød­sels­dag. Læs hele ind­læg­get

  • Blog,  Det der voksen,  En slags selvindsigt

    Fem ting jeg sikkert stadig kan nå.

    For tre år siden skrev jeg en liste over ting, jeg, efter alle ekster­ne ind­fly­del­ser at døm­me, bur­de have styr på. Det var selvsagt et meget lil­le udsnit af en liste, der ikke end­nu ikke har givet udtryk for at have en egent­lig ende. Det lød sådan her: Jeg bur­de helt sik­kert: Slæ­be Jr. med i sko­ven eller andet natur­tro etablis­se­ment hver ene­ste wee­kend. Bare gå og gå, have ægte, vel nær­mest auten­ti­ske, ople­vel­ser, styr­ke en-til-en-rela­tio­nen i den liv­gi­ven­de fri­ske luft. For­ny­et ener­gi er hvad det giver. Mel­de mig til en frisk­fyr­s­ag­tig smel­te­di­gel af en sports­gren, hvor man aldrig keder sig, men får vari­a­tion i hver­da­gen, når man ræk­ker opad,…

  • Blog,  Junior,  Opdragelse,  Samfund,  Ting jeg ikke forstår

    Gaming gør glad og gråhåret.

    Jeg har været lidt væk. Har ikke haft så meget at sige, men det måt­te jo gå over på et tids­punkt, så nu er jeg her igen. Juni­or er ble­vet en del stør­re, hver­da­gen noget andet, og udfor­drin­ger­ne ikke min­dre kom­pli­ce­re­de men ander­le­des. Nu går han i klub og på net­ca­fe, og bevæ­ger sig kun sjæl­dent ud fra sit værel­se. En kom­bi­na­tion af alder og en sta­digt sti­gen­de inter­es­se for at lade sig opslu­ge af com­pu­te­ren; den altid tænd­te, alter­lig­nen­de søj­le af lys. Ido­ler­ne er ikke musi­ke­re, men nær­ved almin­de­li­ge men­ne­sker på Youtu­be, der er gode til at strea­me eller spil­le. Det hand­ler om gam­ing. Meget om gam­ing! Det er…

  • Andre dumme mennesker,  Junior,  Ting jeg ikke forstår

    Fede tider. Tynde læger.

    Jeg fik et inter­es­sant brev fra Jr.s sko­le igår. Den årli­ge hel­breds­un­der­sø­gel­se, der fore­ta­ges af sko­les­und­heds­ple­jer­sken og en bør­ne­læ­ge, var nået frem til det noget over­ra­sken­de resul­tat, at min søn er over­væg­tig. Var det for­di lægen hav­de under­søgt hans gene­rel­le sund­heds­til­stand? Nej. Det var for­di hans vægt lå 1–3 kilo over nor­mal­kur­ven i det ske­ma, som lægen, med sin åben­ly­se fag­lig­hed, kun kun­ne døm­me ud fra. Den pro­fes­sio­nel­le kon­klu­sion udlø­ste et stør­re kom­pen­di­um om smørs ikke-slan­ken­de virk­ning, vig­tig­he­den af grønt­sa­ger, at slik ikke er hver­dagskost og andre åben­ba­rin­ger. Jeg stir­re­de noget van­tro på papi­rer­ne. Læs hele ind­læg­get

  • ADHD,  Andre dumme mennesker,  Mobning

    Mors hammer.

    Jeg har neg­le­mær­ker i hånd­fla­der­ne. De har været der en times tid,og ankom i sel­skab med hjer­te­ban­ken og damp ud af ører­ne. Blev sim­pelt­hen så edder­spændt rasen­de, at jeg end­nu er ret over­ra­sket over, at ingen kom til ska­de. At ingen børn kom til ska­de, vel at mær­ke. Kort ver­sion: min søn bli­ver mob­bet af unger­ne i går­den. Lang ver­sion: min søn er en sær sta­rut, der taler sært, siger de mest ran­dom ting på jor­den, går lidt sært efter fle­re klump­fod­s­o­pe­ra­tio­ner og har gene­rel­le besvær­lig­he­der med at aflæ­se gængse soci­a­le koder i vis­se bør­ne­grup­per. Det har i lang tid været årsag til man­ge kon­tro­ver­ser blandt især den ret sam­men­tøm­re­de…

  • Det der voksen,  En slags selvindsigt

    Goddag og farvel.

    Du skul­le tage at skri­ve noget mere, sku’ du. Det har jeg hørt en del på det sid­ste. I nog­le år fak­tisk, men i sta­digt sti­gen­de grad i det­te snart afslut­te­de 2011. Jeg fik nu afløb for adskil­li­ge fru­stra­tio­ner på min mad­blog Sophyducks.dk , da Juni­or blev ope­re­ret sidst, samt på Juletrauma.dk for nylig, mens resten af skri­ve­ri­er­ne har været til- og for mig selv, nok mesten­dels for­di jeg ikke vid­ste hvor jeg skul­le gøre af dem. Nu ender de så her. For ja, der er fru­stra­tio­ner nok i det sto­re hoved i det lil­le hjem, af hvil­ke I sik­kert snart vil stif­te bekendt­skab med nog­le styk­ker, men der er…