Tag: mod

Spirende teenager

Spirende teenager

For et par uger siden blev Juni­or 13. Det er alt­så alvor. Jeg for­står ikke helt, hvor­dan vi kom (leven­de) til det punkt, men her er vi alt­så, med en tee­na­ger i huset. Han er selv ret så impo­ne­ret, som hav­de han arbej­det sig frem på sine græ­den­de knæ til den­ne hæders­be­vis­ning, og dagen der­for var andet og mere end blot en fød­sels­dag. Læs hele ind­læg­get

Residerende superhelt.

Jeg har nævnt det før, at Jr. har nog­le pro­ble­mer med mob­ning. Det er en evig kil­de til bekym­ring og tri­stes­se, men vi arbej­der på at fin­de løs­nin­ger, og det går lang­somt fremad.

Han går i en spe­ci­al­klas­se (pri­mært ADHD-diag­no­ser), der kal­des A-Grup­pen, og for­le­den med­del­te en stør­re grup­pe fra “nor­mal­klas­sen”, at de ikke vil­le lege med de der A-børn. Jr. var meget påvir­ket af at være sat i bås på den måde, og har ruget en del over det siden. Læs hele ind­læg­get

Mors hammer.

Jeg har neg­le­mær­ker i hånd­fla­der­ne. De har været der en times tid,og ankom i sel­skab med hjer­te­ban­ken og damp ud af ører­ne. Blev sim­pelt­hen så edder­spændt rasen­de, at jeg end­nu er ret over­ra­sket over, at ingen kom til ska­de. At ingen børn kom til ska­de, vel at mær­ke.

Kort ver­sion: min søn bli­ver mob­bet af unger­ne i går­den. Lang ver­sion: min søn er en sær sta­rut, der taler sært, siger de mest ran­dom ting på jor­den, går lidt sært efter fle­re klump­fod­s­o­pe­ra­tio­ner og har gene­rel­le besvær­lig­he­der med at aflæ­se gængse soci­a­le koder i vis­se bør­ne­grup­per. Det har i lang tid været årsag til man­ge kon­tro­ver­ser blandt især den ret sam­men­tøm­re­de og lidt hår­de dren­ge­grup­pe. Til­ba­ge til den kor­te ver­sion, for det er uvæ­ger­ligt der vi ender. Han er et nemt offer, og er selvsagt også tit ski­deir­ri­te­ren­de, men insi­ste­rer alli­ge­vel på, med velvalg­te pau­ser, at prø­ve igen og igen. Han laver en slag­plan, husker sig selv på de vig­tig­ste reg­ler blandt dren­ge og børn i det hele taget, fin­der noget sjovt, som alle kan lege med, og begi­ver sig gang på gang der­ud med håbet om almin­de­li­ge, gode lege­op­le­vel­ser. Han er lavet af et stof, jeg ofte slet ikke for­står. Han kom­mer som regel græ­den­de til­ba­ge inden­for gan­ske kort tid. Mor kæm­per lidt. Læs hele ind­læg­get

Goddag og farvel.

Du skul­le tage at skri­ve noget mere, sku’ du. Det har jeg hørt en del på det sid­ste. I nog­le år fak­tisk, men i sta­digt sti­gen­de grad i det­te snart afslut­te­de 2011. Jeg fik nu afløb for adskil­li­ge fru­stra­tio­ner på min mad­blog Sophyducks.dk , da Juni­or blev ope­re­ret sidst, samt på Juletrauma.dk for nylig, mens resten af skri­ve­ri­er­ne har været til- og for mig selv, nok mesten­dels for­di jeg ikke vid­ste hvor jeg skul­le gøre af dem. Nu ender de så her. For ja, der er fru­stra­tio­ner nok i det sto­re hoved i det lil­le hjem, af hvil­ke I sik­kert snart vil stif­te bekendt­skab med nog­le styk­ker, men der er også almin­de­lig forun­dring, begej­string, idel lyk­ke og syden­de har­me. Læs hele ind­læg­get


%d bloggers like this: