• Blog,  Det der voksen,  En slags selvindsigt

    Fem ting jeg sikkert stadig kan nå.

    For tre år siden skrev jeg en liste over ting, jeg, efter alle ekster­ne ind­fly­del­ser at døm­me, bur­de have styr på. Det var selvsagt et meget lil­le udsnit af en liste, der ikke end­nu ikke har givet udtryk for at have en egent­lig ende. Det lød sådan her: Jeg bur­de helt sik­kert: Slæ­be Jr. med i sko­ven eller andet natur­tro etablis­se­ment hver ene­ste wee­kend. Bare gå og gå, have ægte, vel nær­mest auten­ti­ske, ople­vel­ser, styr­ke en-til-en-rela­tio­nen i den liv­gi­ven­de fri­ske luft. For­ny­et ener­gi er hvad det giver. Mel­de mig til en frisk­fyr­s­ag­tig smel­te­di­gel af en sports­gren, hvor man aldrig keder sig, men får vari­a­tion i hver­da­gen, når man ræk­ker opad,…

  • Det der voksen,  Junior,  Ting jeg ikke forstår

    Synger sange om sodomi.

    Hjem­me hos mig lyder det sådan her for tiden: Alt føles som tom­gang, jeg ryk­ker ikke. Par­ke­rings­plad­sen, den er sta­dig tom. Så jeg hen­ter en omgang og tøm­mer fla­sken, for her på plad­sen vil jeg fal­de om. Eller sådan her: Hvis livet var en kæl­ling, gif­ted’ jeg mig med hen­de, og holdt hen­de i snor, så jeg altid ku’ smæk’ hen­de. Læs hele ind­læg­get

  • Junior

    Spørge Jørgen.

    Jr. er fuld af ord. Mere end ellers, og det er ikke så lidt, og jeg er løbet tør for svar. Han spør­ger hele tiden om mysti­ske ting, som jeg har vir­ke­ligt dår­li­ge odds for at give til­freds­stil­lend svar på. Det er man vant til, når man har talen­de dvær­ge i huset, men for tiden er det ca. 50 gan­ge om dagen. Mor er træt! Her er et par af de nye­ste eksemp­ler: Læs hele ind­læg­get

  • Andre søde mennesker,  Junior,  Kærlighed

    De vigtige ting

    Jeg var til et sel­skab. Nog­le af de bed­ste men­ne­sker jeg ken­der. God mad, alko­hol og højlyd­te ana­ly­ser af Mad Men, Bre­aking Bad og Bri­an May. De vig­ti­ge ting. Sådan en sam­ling men­ne­sker, der gør een rolig og over­gea­ret på een og sam­me tid. Det er så rart. Jeg var den ene­ste, der hav­de barn med, ja den ene­ste, der hav­de lavet et, og det gjor­de mig mær­ke­ligt nervøs. Opfø­rer han sig nu ordent­ligt? Kan alle lide ham, og hvor meget eller lidt må han fyl­de? De vig­ti­ge ting. Jeg tog mig selv i at hol­de kon­stant øje, som var han en und­slup­pen chim­pan­se i fare­tru­en­de nær­hed af uvur­der­ligt krystal.…