Solbærsyltetøj

Ret Tilbehør
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 glas

Ingredienser

  • 1 kilo Solbær
  • 500 gram Sukker
  • 2 tsk Melatin
  • 1 Citron Saft og skal
  • ½ stang Vanille
  • 1 spsk Atamon

Sådan gør du

  1. Start med at have skoldede, atamonskyllede glas klar. Så går resten let. Gå bærrene gennem for blade, rester af klasen, dyr osv. Skyl i et dørslag under koldt vand. 

  2. Hæld bær og sukker i en gryde og lad det simre på lavt blus i 5-10 minutter.

    Tilsæt saft og skal af citron og en halv vanillestang. Det skal ikke smage meget af vanille, det er blot for at løfte smagen lidt. (Jeg gemmer altid de tykke, gode vanillestænger, når jeg har brugt kornene. Skallen smager af så rigeligt, så er god til netop at koge med, til at putte i sukker, fløde, sauce osv. )

  3. Kog det let op, og skum urenhederne væk. Rør melatinen godt ud i en spiseskefuld sukker, drys det jævnt henover gryden og rør det ud med det samme for at undgå klumper. Lad simre 3-4 minutter og sluk for varmen.

  4. Bland en lille spiseske atamon i gryden, når det er holdt op med at boble, gør den evt. lidt voksen med et skvæt rom (det forlænger også holdbarheden), og hæld syltetøjet på glas, der lukkes med det samme. Opbevares mørkt og køligt.