-
Halvtom rede
En af årets større begivenheder må siges at være, at Junior er begyndt på efterskole. Han har drømt om det længe, og vi har kigget på en del forskellige, talt om muligheder, fordele og ulemper, og ikke mindst solgt flasker og tømt sparegrise for at få det til at gå i opfyldelse. Så da beslutningen var faldet og seks måneders anspændt nedtælling kommet til vejs ende for to måneder siden, afleverede vi barnet cirka to timers kørsel hjemmefra, og må derpå blot krydse fingre for udfaldet. Jeg tror egentlig, man skal være gennemført uheldig, for at der ikke kommer et eller andet godt ud af det, og det er da…
-
Ankommet
Vi er ankommet på landet! Det er jo faktisk to uger siden, men det har været en relativt hektisk og lettere surrealistisk oplevelse, så jeg opdagede ikke, at ugerne bare gik. Selve flyttedagen var en slags opvisning af Murphy’s Lovs mange interessante ansigter, så man ikke kunne gå hen og blive alt for selvfed. Flyttemændene kom halvanden time for sent, elevatoren gik i stykker, da første læs blev sat i den (resultat: 80 kasser og møbler fra 3. sal, ned af trappen..), flyttebilen var for lille osv osv. Alle vores ting ankom dog ved 21-tiden, hvor pizza og enorme mængder kaffe drev os til at slæbe størstedelen indenfor. Nu er det…
-
Kasser
Det er i morgen. Vi flytter simpelthen i morgen. Det siger min telefon. Min hjerne døjer med helt at erkende det faktum, da vi jo ikke bare flytter til en større lejlighed i den anden ende af byen, men til septiktank, hækkeklipning og musefælder. På en ø! Sådan een med vand omkring, handelsstandsforeninger og tilflytningskonsulenter, der opfordrer til mere foreningsliv og ja-hat. Man skal lige huske at trække vejret. Min generelle begejstring over projektet har bevæget sig ind i en mere vægelsindet tilstand, hvor det hele virker som en lidt fjollet plan, nogen andre må være kommet på. Kæreste er allerede begyndt sit job på Hoffmanns i Stege, så jeg…
-
Farvel til byen
Der er efterhånden gået nogle år med at tænke på et liv på landet. Der er også gået nogle år med at tænke, at det var for stort et skridt. År, der bare gik og gik med ubeslutsomhed, manglende muligheder og overvejelser, der blev stadigt sværere at sortere i prioriteret rækkefølge. For hvad med barnet, bedsteforældrene, jobmulighederne og de gode restauranter, ej at forglemme metroen, når man har drukket eller bare lige vil se til byen? Særligt det første, altså barnet, har fyldt meget, for der er jo en reel risiko for, at han kommer til at betale for de voksnes drømme. Bevares, det er et grundvilkår, som alle børn, der…
-
Fem ting jeg sikkert stadig kan nå.
For tre år siden skrev jeg en liste over ting, jeg, efter alle eksterne indflydelser at dømme, burde have styr på. Det var selvsagt et meget lille udsnit af en liste, der ikke endnu ikke har givet udtryk for at have en egentlig ende. Det lød sådan her: Jeg burde helt sikkert: Slæbe Jr. med i skoven eller andet naturtro etablissement hver eneste weekend. Bare gå og gå, have ægte, vel nærmest autentiske, oplevelser, styrke en-til-en-relationen i den livgivende friske luft. Fornyet energi er hvad det giver. Melde mig til en friskfyrsagtig smeltedigel af en sportsgren, hvor man aldrig keder sig, men får variation i hverdagen, når man rækker opad, løfter en…
-
Søjledrømme
Jeg har været lidt væk. Mest oppe i hovedet. Der dukkede så mange ting op i kølvandet på filmen, der gjorde mig så uendeligt træt. Træt af misforståelser, lukkethed og vrede. Så jeg tog på ferie og blæste dem alle et stykke. Ferie viste sig også at være lidt et projekt, for nu er der en urmand med, og hvem bestemmer så? Det gør jeg jo, men vel ikke hele tiden, og hvad hulen gør man så med det, og kan den slags nye situationer være rare hele tiden? Det bliver jeg nok nødt til at finde ud af een af dagene, og så siger jeg lige til. Min hjerne…
-
Lockout-lærdom.
Her er, hvad jeg har lært under den sidste halvanden uges lockout: Forli(g)sinstitutionen er en tøsedreng. Lille og vattet. Min søn, og de få af hans klassekammerater, der ikke holder ferie i disse dage, har af sine lærere fået gode vaner. Han forventer, accepterer og engagerer sig i læring hver dag, selvom vi er hjemme. Rigtig mange holder ferie. Min søn er virkelig irriterende. Jeg er virkelig uopfindsom. Læs hele indlægget
-
Hvis nu..
..jeg var sådan.. en anden slags menneske, ville jeg: Slæbe Jr. med i skoven eller andet naturtro etablissement hver eneste weekend. Bare gå og gå, have ægte, vel nærmest autentiske, oplevelser, styrke en-til-en-relationen i den livgivende friske luft. Fornyet energi er hvad det giver. Melde mig til en friskfyrsagtig smeltedigel af en sportsgren, hvor man aldrig keder sig, men får variation i hverdagen når man rækker opad, løfter en til formålet specialdesignet pose, lader som om man slår og får danset en dans. Dem er der mange af, og de giver i hvert fald fornyet energi. Når man er færdig med at kaste op. Opkast er del af processen. Spare op. Det…