-
Anmeldelse: Jeg vil ikke tage det flot // Anne Bredahl
En helt ærlig guidebog til den sygdomsramtes perspektiv. Fordi det ellers er skidesvært at regne ud. Jeg har efterhånden skrevet på den her blog i nogle år, og det har ikke altsammen været lige muntert. Det var sådan set det, der var pointen, så mit hoved ikke eksploderede af mugne ord og dårlig samvittighed. Over ikke at være glad hele tiden, over ikke altid at nyde min søns eksistens fra morgen til aften, samt over ikke at fejre, at den der transplantation, der venter derude et sted, ikke skulle være lige nu. Det har jeg brugt denne platform til, og folk har taget godt imod det. Anne Bredahl har gjort det…
-
Anmeldelse: Puls // Julian Barnes
Man læser for få noveller. Jeg gør i hvert fald. Frekvensen af gode noveller versus ditto romaner har været lidt lav, og så har min erfaring været, at det simpelthen sker for sjældent, at alle historierne i en samling har nok at sige, nok til nethinden og/eller litterær sikkerhed nok til formatet. Den kurve fik Ida Jessen eksempelvis rettet godt og grundigt op på sidste år med ‘Postkort til Annie’, og den lader til at være støt stigende i år med hjælp fra bl.a. Julian Barnes. I hans seneste novellesamling ‘Puls’, skal man ikke bekymre sig om manglende tyngde eller genreforståelse, for han kan på få linjer ramme karakterer og stemninger…
-
Anmeldelse: Den Flammende Verden // Siri Hustvedt
Harry (Harriet) Burden lever ikke mere, men er, gennem dagbøger og interviews med familie, kritikere, kolleger, samt et omfattende noteapparat, forsøgt stykket sammen og forstået. Hun har været mere end almindeligt indigneret over den kønsbaserede mangel på opmærksomhed, hendes værker har fået, mens hendes kunsthandlermand nød rampelyset. Efter hans død er hun på sin vis startet forfra med opbygningen af sin identitet, og har derpå sat gang i et omfattende kunstnerisk projekt, for at transportere hendes vrede ud på den anden side af lærredet, hvor beskueren ville blive tvunget til at betvivle egen perception. Via tre vidt forskellige mandlige kunstnere, der har indvilget i planen, har hun udstillet sine installationer…
-
Anmeldelse: Den Sidste Dag på Jorden // Morten Leth Jacobsen
Ish bor på et containerskib i New Jersey Harbor. Der har han boet rigtig længe. Rederiet er gået konkurs, og han er derfor ansat til at varetage den noget monotone tjans at holde vagt, banke rust og klatmale hist og her, indtil det en dag bliver solgt. Ish (ja, det hedder han, og romanen udspiller sig mestendels på havet..) vil meget nødigt fra borde, og da man som bekendt skal være varsom med sine ønsker, træffer større kræfter afgørelsen, via massiv flodbølge, og bringer dermed Ish og fartøj ud på verdenshavene uden hverken motorkraft eller anelse om, hvad- og hvor meget der er sket. Mange måneder, flydende lig, strejf af…