Fem ting jeg sikkert stadig kan nå.

For tre år siden skrev jeg en liste over ting, jeg, efter alle ekster­ne ind­fly­del­ser at døm­me, bur­de have styr på. Det var selvsagt et meget lil­le udsnit af en liste, der ikke end­nu ikke har givet udtryk for at have en egent­lig ende. Det lød sådan her:

Jeg bur­de helt sikkert:

• Slæ­be Jr. med i sko­ven eller andet natur­tro etablis­se­ment hver ene­ste wee­kend. Bare gå og gå, have ægte, vel nær­mest auten­ti­ske, ople­vel­ser, styr­ke en-til-en-rela­tio­nen i den liv­gi­ven­de fri­ske luft. For­ny­et ener­gi er hvad det giver.
• Mel­de mig til en frisk­fyr­s­ag­tig smel­te­di­gel af en sports­gren, hvor man aldrig keder sig, men får vari­a­tion i hver­da­gen, når man ræk­ker opad, løf­ter en til for­må­let spe­ci­al­de­sig­net pose, lader som om man slår og får dan­set en dans. Dem er der man­ge af, og de giver i hvert fald for­ny­et ener­gi. Når man er fær­dig med at kaste op. Opkast er del af processen.
• Spa­re op. Det kan lade sig gøre for alle, og man læg­ger fak­tisk slet ikke mær­ke til det, når først man er kom­met rig­tigt i gang. Pen­ge er rare at have, sær­ligt på dage med regn.
• Bage mere “vel­kom­men hjem fra sko­le, jeg har sim­pelt­hen sav­net dig fra det sekund du gik”-kage. Pro­p­fuld af suk­ker og kær­lig­hed i for­klæ­de. Der kan man også få sig en god snak, af den rig­ti­ge slags, med ærli­ge beret­nin­ger fra den dag, som Jr. bare lader som om han ikke gider tale mere om. Spi­se­si­tu­a­tio­nen er der vir­ke­lig gods i.
• Være mere posi­tiv. Ja-hat­ten pas­ser alle, kom­mer i man­ge model­ler og har god kom­fort. Nega­ti­vi­tet er sådan en træls størrelse.

Her bur­de jeg så have en opløf­ten­de beret­ning om de pragt­ful­de frem­skridt, som livet og den med­føl­gen­de vis­dom har hjul­pet mig med at opnå. Det er vel sådan det bør gå, ik?

Jeg synes fak­tisk ikke det er gået van­vit­tigt meget fremad med de der punk­ter, men lad os tage dem fra en ende af:

• Sko­ven er vir­ke­lig langt væk og fuld af nas­se­de ting og væse­ner. Der er hel­ler ikke wifi, hvil­ket hur­tigt bli­ver en deal­bre­a­ker for det der præ-pubes barn, der vist nok sta­dig bor inde på den anden side af døren.
• Har I talt med en cros­sfit­ter, eller ret­te­re sport­s­ver­sio­nen af en vega­ner? Nuff said!
• Jamen, hvad med Net­flix og rød­vin og spil til Play­Sta­tion og garn (ja, det er en ting nu) og…
• Jeg er bed­re til brød, og så når jeg måske ikke så tit at sav­ne ham helt vildt.
• Der blev sagt nej!

Tre år er hel­ler ikke alver­den. Jeg giver det et skud i mor­gen. Eller mandag.