Status #1

Jeg ved det godt. Der er gået godt et år, siden vi flyt­te­de hele bal­la­den fra Køben­havn til Møn. Jeg har svært ved at for­stå det, at tiden er for­s­vun­det på den måde, og lige så svært ved at skul­le oprem­se alt det, der er nået at ske i mel­lem­ti­den. Det må kom­me lidt ad gan­gen. Der har været stress, alvor, hyg­ge og for­vir­ring inde over meget af tiden, men nu tror jeg, vi kan træk­ke vej­ret lidt. Vi prø­ver i hvert fald. I det sto­re hele går det nogen­lun­de sådan her:

• Have­ar­bej­de er aldrig slut. Alt­så, ALDRIG! 
• Lug­ning er vist ikke lige mig.
• Det hand­ler meget om vind. Hvor den kom­mer fra, hvor man­ge meter i sekun­det den blæ­ser ens kra­nie af med, og om den nogen­sin­de stop­per. Det gør den i ny og næ.
• Ræve er bim­len­de voldspsy­ko­pa­ter. (Det har været et blod­bad, men den tager vi en anden gang)
• Glem ikke noget, når du nu er kørt til byen for at købe ind. Det er lidt som at være per­ma­nent i som­mer­hus, bare med min­dre kage. Man orker bare ikke at have glemt let­mælk, for så skal man bru­ge en halv time på at køre til­ba­ge til den der Spar-købmand.
• Gum­mi­støv­ler og træsko bar­be­rer en god pro­cent­del sex-appe­al af det meste.
• Jeg elsker gum­mi­støv­ler og træsko.
• Natu­ren er helt ok.
• Tiden fly­ver, og over­skud er ikke noget, man bare har.