-
Spirende teenager
For et par uger siden blev Junior 13. Det er altså alvor. Jeg forstår ikke helt, hvordan vi kom (levende) til det punkt, men her er vi altså, med en teenager i huset. Han er selv ret så imponeret, som havde han arbejdet sig frem på sine grædende knæ til denne hædersbevisning, og dagen derfor var andet og mere end blot en fødselsdag. Læs hele indlægget Advertisements
-
Gaming gør glad og gråhåret.
Jeg har været lidt væk. Har ikke haft så meget at sige, men det måtte jo gå over på et tidspunkt, så nu er jeg her igen. Junior er blevet en del større, hverdagen noget andet, og udfordringerne ikke mindre komplicerede men anderledes. Nu går han i klub og på netcafe, og bevæger sig kun sjældent ud fra sit værelse. En kombination af alder og en stadigt stigende interesse for at lade sig opsluge af computeren; den altid tændte, alterlignende søjle af lys. Idolerne er ikke musikere, men nærved almindelige mennesker på Youtube, der er gode til at streame eller spille. Det handler om gaming. Meget om gaming! Det er på…
-
Mig og Morten Resen. (Og buttplugs)
Da jeg forleden selvynkede over massiv kalenderkrise, var et af punkterne, som jeg ikke lige kunne se mig selv gennemføre bare nogenlunde elegant, en såkaldt prøvefilmning i Valby. Go’morgen Danmark, der har redaktion på Nordisk Film, havde foreslået at jeg lige kiggede forbi, med henblik på en boganmeldertjans. Det gjorde jeg så. Altså efter at have siddet i bilen og hyperventileret i 5–10 minutter. Læs hele indlægget
-
At vægre sig ved afkrogsinspektøren.
Jeg tager kun tøjet af for særligt udvalgte. Når der en sjælden gang går en stakkel i fælden, dem med geleen på Riget og min praktiserende læge. Aldrig ellers. Aldrig, blev der sagt! Sidstnævnte tilskuer er nu kommet på måske-listen. Min forrige læge, som jeg har haft siden jeg flyttede for et par år siden, havde en unaturligt afslappet tilgang til vigtigheden af patient-læge forholdet, og man var derfor aldrig sikker på, om det ville være ham eller een af de to andre læger fra den fælles praksis, der ville tage imod een. Jeg var derfor ofte tvunget til at skulle genfortælle alenlange, og ofte pinlige eller pinefulde, sygdomshistorier til en…
-
At klappe med Gud.
Idag har jeg været i kirke. Eller menighedshus. Junior, der er en meget syngende type, ville gerne prøve at synge i kirkens børnekor, og da han (pga. operationer i fødderne) altid har haft svært ved at finde en fritidsaktivitet, opmuntrede jeg gevaldigt. Så aftenen stod på syngende børn, mumlende forældre, Lis med knold i nakken og meget højt register og Guitar-Herman. Dertil rigtig meget Gud. Læs hele indlægget
-
Jeg er grøn og grøn over det hele.
Misundelse er en grim ting. Det skal man holde sig fra. Det er uværdigt, barnligt og aldeles ucharmerende. Noget så ukonstruktivt. Puuha, det er en sløj størrelse, det kan vi ikke lide, og det eksisterer primært som en lidt spøgefuld hypotese, at/hvis/når vi uforvarende planter foden i en dampende bunke af det. Undskyld mig mens jeg vasker mine tæer. Læs hele indlægget
-
Goddag og farvel.
Du skulle tage at skrive noget mere, sku’ du. Det har jeg hørt en del på det sidste. I nogle år faktisk, men i stadigt stigende grad i dette snart afsluttede 2011. Jeg fik nu afløb for adskillige frustrationer på min madblog Sophyducks.dk , da Junior blev opereret sidst, samt på Juletrauma.dk for nylig, mens resten af skriverierne har været til- og for mig selv, nok mestendels fordi jeg ikke vidste hvor jeg skulle gøre af dem. Nu ender de så her. For ja, der er frustrationer nok i det store hoved i det lille hjem, af hvilke I sikkert snart vil stifte bekendtskab med nogle stykker, men der er…