Jeg har end­nu intet at sige om nytårs­fort­sæt og den slags uto­pi­er, da jeg sta­dig kom­mer mig, men har ondt af en plan­te. Bær over med mig. I min stue står et jule­træ. Det bur­de det vist ikke. Alle andre spor af den for­gang­ne høj­tid er ble­vet fjer­net, men træ­et bor der sta­dig. Der sker jo det med jule­træ­er, at de ankom­mer i et net­kon­dom, der gør dem smal­le og lækre, men når den ugelan­ge festi­vi­tas er over­stå­et, har de fol­det kor­n­fed væl­de ud; er ble­vet mage­li­ge og omfangs­ri­ge. Jeg ved ikke helt hvor­dan jeg skal kom­me af med det, for det er vir­ke­lig ble­vet meget mere rotund i det, tungt…